Shadow Man: 2econd Coming

Det første Shadow Man opnåede pæn succes til samtlige af datidens platforme. Nu er der en efterfølger klar til PS2 og selvom den ikke tilføjer meget nyt, er det stadig et udmærket spil.

Endnu en gang står den helt galt til med vor planets skæbne. En ny stjerne har vist sig på himmelen og der er ingen tvivl: Det er begyndelsen på selveste Dommedag. Grigorierne - en ældgammel race af dæmoner - er ude på at befri deres leder og kun Shadow Man kan stoppe ondskaben.

Voodoo-Lara

Shadow Man 2 fungerer grundlæggende helt som det kendes fra forgængeren. Man styrer den store lejemorder Mike Leroi, der om natten forvandler sig til den mystiske Shadow Man - en overnaturlig halv-zombie med voodoo-kræfter. Hovedpersonen ses bagfra som det kendes fra f.eks. Tomb Raider. Bevægelsesmulighederne minder også meget om frøken Crofts ditto og det samme gælder blandingen af action og adventure.

Jeg sitter fast!

Hvis man spiller Shadow Man 2 korrekt igennem, er fokus klart sat på action. Der er et utal af fjender, der kan slagtes med alt fra machete, over maskinpistol og sniperrifle med kikkertsigte til mere eksotiske voodoo-våben. Men sådan er der næppe mange der oplever Shadow Man 2. På grund af et besværligt kort og meget subtile - til tider fejlagtige - oplysninger i mellemsekvenserne efterlades man ofte undrende over, hvad den næste opgave er. Selv om der kun er én rigtig udvej, så er der mange potentielle muligheder spredt ud over de store baner. Ofte skal man tilbage til steder man allerede troede gennemført og det er grund til store frustrationer.

Velpoleret grafik

Allerede fra titelbilledet og menuen mærker man, at grafikken er velpoleret i Shadow Man 2. Både baner og modeller er relativt detaljerede og der er mange flotte effekter. Da tidspunktet på dagen har en afgørende rolle, fremgår dette naturligvis af velfungerende lys- og skyggeeffekter. Desværre bliver det ofte lidt for mørkt og man tvinges til at skrue lyset op på fuld styrke, for at kunne se, hvad der foregår. Hele spillet er belagt af en kunstig motion blur-effekt, som gør alting mere glidende og blødt at se på. Problemet med den flotte grafik er nemlig, at hastigheden langt fra er i top. Frameraten er aldrig høj og dropper tit langt ned, selvom det heldigvis aldrig bliver uspilleligt.

Stemningsfyldt lydside

Ligesom grafikken, bidrager lydsiden også væsentligt til at sætte en dyster stemning. Underlægningsmusikken er interessant og bliver aldrig monoton eller kedelig at lytte til. Stemmeføringen hører også til blandt de bedre af slagsen, mens selve dialogen altså tit efterlader meget at ønske.

Velfungerende spil

Kan man se bort fra nogle enkelte, åbenlyse problemer, er Shadow Man 2 et ganske velfungerende action/adventure - hvis man er til genren. Det kan godt være lidt tungt i starten, men når man først får samlet sig et fornuftigt våbenarsenal og kommer til de mere interessante baner, ser det anderledes ud. Man gennemfører heller ikke spillet lige med det samme. Udover den lave framerate og det faktum, at man for ofte sidder fast, plages spillet også af et par (for genren) typiske PS2-problemer som teksturer i lav opløsning og lange loadetider. Fans af det første spil får mere af det samme og andre kan også være med. Men der findes bedre alternativer.