Mens NHL Hitz 2002 altså kommer til kort i singeplayer, så er situationen en anden i multiplayer. Spillet er simpelthen skabt til at more sig med vennerne. Det enorme tempo, de vanvittige situationer og det flydende gameplay gør det til et spil, man kan tage frem igen og igen. Alle seks markspillere kan styres af spillerne ved hjælp af multitap og det er endda muligt at låse en spiller til en bestemt kontroller (i modsætning til at skifte mellem spillerne) - det burde alle holdspil tilbyde. Desværre er der lidt forvirring omkring placeringen af spillere uden for skærmen, men det ødelægger ikke en glimrende multiplayer-oplevelse.
Velfungerende grafik og lyd
Grafisk set er NHL Hitz 2002 absolut bestået. Spillerne er både godt modellerede og animerede, texturerne er bedre end set i lignende spil og frameraten er konstant. Desværre er den ikke specielt høj. Det havde været dejligt hvis det kørte 60 FPS, nu hvor det lækkert understøtter 60Hz. Grafikken har en række udmærkede detaljer og effekter, selvom det virker lidt tyndt, at kun spillernes ben reflekteres i isen. Bemærkelsesværdigt er det også, at samtlige tilskuere er fuldt modelerede i 3D og interaktive - desværre ser man dem ikke så meget. Lydsiden er ligeledes velfungerende. Der er musiknumre fra bl.a. Limp Bizkit og Korn, som passer fint til spillet. Effekterne er overdrevne og kommentatoren er overgearet sjov. Replikker som "Hit me baby, one more time!", når man smækker en modstander op i glasset, er ganske fornøjelige.
Virtua Tennis for ishockey?
NHL Hitz 2002 er et rigtig godt spil til dem der normalt ikke synes om ishockey. Det er vel nærmest mere et actionspil end et sportsspil. Den manglende dybde kan dog ikke helt forsvare et køb til singeplayerspil, men mødes man jævnligt med vennerne, er det helt sikkert en titel man skal overveje. Alle kan straks være med og man bliver ikke umiddelbart træt af det. Det er ikke ligefrem Virtua Tennis for ishockey, men det snerper...