mest latterlige skud gå ind, mens modstanderens laver mirakelredninger. Det er desværre også et trick NHL Hitz benytter sig af i de enkelte kampe. Man oplever tit at føre stort efter første periode, hvorefter man taber de sidste to. Selvom udviklerne i et udmærket videoindslag gør opmærksom på, at der ikke er den slags tynd snyd i spillet, så er det netop tilfældet. Meget ussel form for AI - også selvom det ikke er lige så slemt som i PS2-udgaven.
Perfekt til multiplayer
Mens NHL Hitz kommer til kort i singleplayer, så er situationen en anden i multiplayer. Spillet er simpelthen skabt til at more sig med vennerne. Det høje tempo, de vanvittige situationer og det flydende gameplay gør det ikke alene let at gå til, men også noget man tager frem igen og igen. Man kan fordele op til fire controllere som man vil og det er også muligt at låse en spiller til en bestemt controller. Desværre er der stadig lidt forvirring omkring placeringen af spillere uden for skærmen.
Kun fire controllere
Desværre er Xboxen ikke optimal til denne slags multiplayerspil. NHL Hitz er lagt an på at være et 3 mod 3 spil med seks menneskelige spillere. Det er måske begrænset hvor mange der har muligheden for dette, men det er spillets absolutte force. Med højest fire tilsluttede controllere kommer man bare højest op på fire spillere. I PS2-udgaven kan man altså være to mere og det bliver aldrig helt det samme uden. En del af det taktiske element forsvinder.
Vælg PS2-versionen
NHL Hitz er et rigtig godt spil til de, der normalt ikke synes om ishockey. Det er vel nærmest mere et actionspil end et sportsspil. Den manglende dybde kan dog ikke helt forsvare et køb til singeplayerspil, men mødes man jævnligt med vennerne, er det helt sikkert en titel man skal overveje. De grafiske forbedringer i forhold til PS2-udgaven er i praksis ligegyldige, selvom den højere framerate selvfølgelig er lækker. Heller ikke de andre små ændringer, gør det op for, at man mangler to spillere. Så skal NHL Hitz bruges til seriøs multiplayer - og meget andet kan det ikke bruges til - bør man vælge PS2-versionen.