Nogle af verdenerne er meget ensartede og således er det svært at kende det ene område fra det andet. Samtidig skjuler mange udgange sig usandsynlige steder eller uden for det normale synsfelt. Et brugbart kort havde klart forkortet spiltiden. Der er indbygget en Zap-funktion hvormed man hurtigt kan gå igennem øde områder, men desværre virker den alt for sjældent.
At gruble over gåder
Resten af spiltiden bruges på puzzles, der alle er ovre i den mekaniske og umotiverede ende, som konsolspillerne kender det fra fx Resident Evil. Opgaverne i Myst III: Exile er dog langt mere tidskrævende, hvilket ikke altid skyldes logiske grunde. Man har en lille notesbog, der kan findes sider med hints til de forskellige puzzles, men ellers er man helt på egen hånd. Der er ingen information om hvad den enkelte puzzle skal bruges til eller hvad man skal opnå. Ofte er løsningsmulighederne ambivalente og så er det ikke smart, at man ikke altid får information om, hvorvidt man har løst den pågældende opgave eller ej. For meget tid bruges således på at vandre rundt mellem de forskellige puzzles og prøve at få dem til at give en anden mening, snarere end selve udfordringen med at løse opgaven.
Publikummet mangler
Myst-tilhængere får præcis hvad de elsker og bør således investere i spillet, mens Myst-modstandere bestemt bør undgå det. Dem der ikke tidligere har stiftet bekendtskab med serien, skal vide hvad de går ind til. Myst III: Exile er kunstnerisk flot, men teknologisk set dybt forældet. Lydsiden er velfungerende, men historien er nærmeste ikke-eksisterende. Det samme kan på sin vis siges om gameplayet, der for det meste består af frustrationer over den langsomme, ulogiske og kedelige opbygning. Myst-serien tiltaler mest dem, der ikke bryder sig om spilmediets normale hastighed og kan lide at sidde og nørkle med små opgaver, der i sig selv ikke er meget andet end Rubiks terning i ny indpakning. Hvor mange af disse der har en Xbox er svært at sige, men vi tillader os at gætte på meget få. Som bonus får man et dokumentarprogram på skiven, som egentligt er mere underholdende end selve spillet. En titel som Ico er et langt mere oplagt valg for konsolejeren, da det har alle de positive elementer fra Myst og ingen af de negative.