Som spillet generelt, er også grafikken blevet større og bedre. Det er stadig et fascinerende syn bare at løbe rundt mellem hundredvis af folk. Der er nu endnu flere soldater på skærmen og samtidig flere detaljer. Omgivelserne er desværre stadig tomme og plaget af aliasing (hakkede kanter). For at skjule popup er der brugt kraftig tåge, men alligevel kommer og forsvinder fjender stadig ud i den blå luft. I praksis lærer man hurtigt at leve med de små gener og fryder sig i stedet over de imponerende kæmpeslag og den høje framerate.
Amerikaniseret lydside
Som med forgængeren udsættes man for en dårligt lokaliseret lydside. Alle kineserne snakker engelsk, hvilket både er upassende og samtidig højest middelmådigt udført. Værre er dog musikken. Stilen er endnu engang hård rockmusik, hvilket selvfølgelig ikke passer ret godt til det 3. århundredes Kina. Man må endnu engang undre og ærgre sig over, at vi ikke bare kan få det originale lydspor tilsat undertekster.
Mere af det samme
Dynasty Warriors 3 er en klart forbedret udgave af 2'eren, men principielt blot mere af det samme. Det er større og bedre, men kun muligheden for at spille to skiller sig for alvor ud. Synes man ikke om det første spil, er der næppe noget at komme efter her. Fandt man spillet interessant eller har man allerede gennemført det og ønsker mere, er der til gengæld ikke så meget at betænke sig på. Dynasty Warriors 3 er samlet set et rigtig godt produkt og rammer sin helt egen lille niche. Men næste gang bør KOEI nok overveje at lave nogle mere grundlæggende ændringer på spillet. Dette er deres fjerde PS2-spil, der stort set bruger samme grafik og tema (de øvrige er Kessen-serien) og man længes efter noget nyt fra deres hånd. Den europæiske middelalder ville være et oplagt emne. Til sidst skal der uddeles ros til én af de ting, der sjældent bemærkes: Manualen. Den er relativt tyk og spækket med billeder og farver, som det normalt kun ses i japanske spiludgivelser. En dejlig afveksling fra de tørre og triste manualer, vi ellers er vant til.