Conflict: Desert Storm

Den amerikanske præsident hedder igen Bush og er igen ved at være klar til at erklære krig mod Irak. Et meget belejligt tidspunkt for udgivelsen af Conflict: Desert Storm, hvor man kan opleve og spille en række militæraktioner under Golfkrigen.

Conflict: Desert Storm er som udgangspunkt et tredjepersons actionspil. Der er dog mange afvigelser fra den traditionelle formel, hvoraf den vigtigste er holdelementet. Her styrer man ikke en enlig kriger, men et hold af fire elitesoldater. Som i Project Eden er det samarbejdet mellem de fire, der gør spillet bemærkelsesværdigt. Udover den klassiske leder råder man over en snigskytte, en sprængstofekspert og en ekspert i tunge våben. Alle soldater kan i teorien gøre alle ting, men det giver selvfølgelig det bedste resultat, at udnytte figurernes respektive styrker.

Svingende intelligens

Under normale omstændigheder spilles Conflict: Desert Storm på den måde, at man styrer én person fra holdet. Denne kan uddele simple kommandoer til resten af holdet så som at følge med, gå til et bestemt sted eller skyde. Man kan også vælge at skifte til den pågældende soldat og udføre opgaven selv. De tre soldater man ikke styrer, står heldigvis ikke tilbage som hjerneløse dukker. De kan selv finde ud af at skyde fjender, skifte våben og forbinde sig. Desværre oplever man stadig mindre heldige situationer, hvor en person f.eks. forlader dækningen og stiller sig foran en tank eller ikke opfatter, at hans makker bliver skudt i stumper og stykker. Fjenderne er til gengæld altid dumme og styrter ofte umotiverede frem i den sikre død.

Fin frihed

Efter en anbefalelsesværdig række træningsopgaver byder Conflict: Desert Storm på femten missioner. De første er lette, men man får hurtigt sin sag for og spillet er ikke overstået lige med det samme. Selv om alle missioner i princippet er "skyd dem, ødelæg det, red ham og returner til opsamlingspunktet", så opleves de varierede. Det skyldes ikke mindst, at der er stor frihed til at klare opgaverne, som man selv ønsker det. Skal tanken stoppes med en raket, en mine eller måske en klump sprængstof? Skal der sættes krydsild op eller styrtes igennem fjendes lejr? Skal missionens objektiver klares forfra, bagfra eller på en helt anden måde? Man føler sig sjældent fastlåst.

Halvkedelig præsentation

Visuelt er den realistiske stil i Conflict: Desert Storm ikke videre interessant. Grafikken fungerer, men er i den ensformige ende. Animationerne er stive og modellerne er simple. I forhold til PS2-udgaven er teksturerne langt mere detaljerede og billedet er anti-aliased (hakkede kanter er glattet ud). Opdateringshastigheden er meget svingende, hvilket ofte virker generende. På lydsiden er der intet i vejen med de enkelte elementer, men sammensætningen kunne være bedre. Surroundlyd er særdeles velegnet til gengivelse af krigslignende situationer, hvor kuglerne kan flyve rundt om ørerne på én. Det gør de ikke her.

Fejl og mangler

Desværre er der flere områder af Conflict: Desert Storm, hvor spillet ikke lever op til potentialet. F.eks. har man indbygget et rollespilsagtigt element, hvor de enkelte soldater optjener erfaring. Det kunne have været genialt, men når man ikke rigtigt har mulighed for enten at tage nogle valgfrie opgaver eller sammenligne sine statistikker, så falder det lidt til jorden. Et andet velmenende, men dårligt valg er begrænsningen af saves per mission. Når man har spillet den samme sekvens om utallige gange eller af sparsomhed kommer til at gemme lige før en lydløs tank smadrer hele ens hold, så er det ikke sjovt. Et tredje eksempel er den klodsede styring, hvor man kan være død utallige gange, inden man når at finde raketkasteren frem. Eller hvor man spilder sin eneste raket, fordi sigtet på trods af førstepersonsvinkel og zoom er alt for upræcist.

Mennesker er bedst

Conflict: Desert Storm er lige nu det eneste af sin slags til Xbox og som sådan går man ikke galt i byen med et køb. Det er et spændede spil, der kan bruges mange timer på, hvis man er til genren. Endnu bedre er det hvis man har tre venner, for så kan hele holdet styres af mennesker, hvilket selvsagt giver en helt anden og meget bedre oplevelse. Af uforståelige grunde er der dog hverken linkmulighed eller deathmatch i spillet, hvilket skulle have givet det sidste løft. Det skal også bemærkes at den første række baner er uspillelige i multiplayer, da holdet samles undervejs og snigskytten f.eks. sidder fast i et fængsel i det meste af første mission. Mange af svaghederne i Conflict: Desert Storm fremstår tydeligere end normalt, fordi spillet anstrenger sig så hårdt for at være realistisk. Tager man det ikke for mere end det er, får man ganske glimrende underholdning.