The Force er stærk i dig
Undervejs tjener du Force point, der giver dig mulighed for at opgradere dine Force kræfter. Jo mere underholdningsværdi, der er i måden du dræber dine fjender på, jo flere point tjener du.
Udover Force point er der altid et par sideopgaver, som er forholdsvis nemme at klare, hvilket giver dig endnu mere power. Så med masser af kræfter og kun ni levels bliver StarWars: The Force Unleased hurtigt gennemført.
Fordelen er, at historien udformer sig meget flydende, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at manuskriptet egner sig bedre til film end til spil – en slags episode 3,5.
Mest for fans
Star Wars: The Force Unleased er et spil, der leverer en god historie, som er eksekveret med poleret action gameplay lidt over middel. Desværre gør længden på historien glæden ved spillet meget kort, specielt da der ikke er multiplayer muligheder.
Spillet imponerer ikke grafisk og det ligner ikke det ypperligste PS3’eren kan klare. Til gengæld er lydniveauet som altid i StarWars rigtig godt, både når det gælder musik og stemmerne, der giver god troværdighed.
For Star Wars-fans er spillet et must, da der er tale historien, som forbinder nutiden med fortiden. For alle andre action-fans er der rigeligt med andre spil, der bør gennemføres før StarWars: The Force Unleased.