Sonic Unleashed

Det blå pindsvin er tilbage på Wii, Xbox 360 og Playstation 3, men efter det noget skuffende Sonic the Hedgehog fra 2006, holdt jeg vejret da jeg satte spillet i min Playstation 3. Var dette endelig spillet som skulle være denne generations svar på det fantastiske Sonic the Hedgehog 3 der udkom til Sega Megadrive tilbage i 1994?
Spillet starter lovende nok. Den flotte intro sætter stemningen da Sonic står ansigt til ansigt med sin nemesis Dr. Ivo ”Eggman” Robotnik, hvis enorme flåde af rumskibe svæver faretruende over vores planet. Efter en kort kamp lykkedes det dog Dr. Eggman at fange Sonic og bruge Kaos Krystallernes kraft til at affyre en gigantisk laser kanon, der splitter planeten i flere stykker og hidkalder et gigantisk monster fra jordens indre ved navn ”Dark Gaia”. En bivirkning ved at affyre laser kanonen er imidlertid at Sonic, af uransagelig årsager, bliver forhandlet til en Varulv og bliver kastet ned på planeten sammen med de brugte Kaos Krystaller.

Hér møder Sonic det lille væsen Chip der har mistet sin hukommelse og Sonic lover at hjælpe ham med at få hans hukommelse igen imens han samtidig prøver at finde ud af en hvordan han får samlet planeten igen, komme af med sin lykantropi og genskaber Kaos Krystallernes kræfter.

Sonic opdager hurtigt at han kun bliver til varulv om natten og er sit normale jeg i dagtimerne og hele spillet bruger da også temaet omkring nat og dag som omdrejnings punkt.
Banerne i spillet er spredt ud over hele verdenen og er inddelt i nat og dag segmenter og Sonic skal besøge dem alle for at finde de 7 templer der kan genskabe Kaos Krystallernes energi og redde verdenen.
De baner der foregår i dagtimerne er en fornøjelse at spille... Hér handler det om at løbe stærkt og kunne reagere med split-sekund timing, præcis som vi er vant til det fra de klassiske Sonic spil. Sonic kan samle ringe på disse baner for at holde sig i live, men samtidig også for at kunne lade sin ”Ring Power” op, som han kan bruge til at løbe hurtigere med i et par sekunder, smadre igennem fjender og nå platforme og områder som han normalt ikke ville kunne nå. De boss-fights der er i slutningen af mange af dag-banerne foregår også på meget traditionel facon hvor det handler om at lure bossens angrebs mønster og finde en åbning hvor man kan skade ham.
Om natten bliver Sonic til Varulv og så er det slut med at løbe stærkt. Spillet skifter hér til en mere traditionel slags 3D platform-spil hvor Sonic skal bruge sine nye kræfter til at løse puzzles med og nedkæmpe horder af Dr. Eggman’s robotter og det er desværre hér at filmen knækker.

Nat banerne lider nemlig af rigtig dårlig kamera styring. Det er kun få gange at kameraet er låst bag Sonic og ofte vil det svinge op i en vinkel der skal forestille at give én et overblik, men bare er med til at gøre det endnu mere forvirrende og ødelæggende når det sker midt i et spring. Når Sonic står over for 15-20 fjender zoomer kameraet også ud, men der kan det være svært at se hvad der foregår i kampens hede og nå at blokere på de rigtige tidspunkter, så man ender som regel bare med at hamre løs på angrebs knapperne i håb om at fjenderne lægger sig ned først.

Når man besejrer fjender i spillet smider de nogle krystaller som Sonic kan bruge til at øge sine færdigheder med og på nat banerne er der mulighed for at tjene ekstra ved at besejre fjenderne med et specielt angreb der aktivere en lille Quick Time Event hvor man har et sekund eller to til at trykke på knapperne i den rækkefølge de bliver vist på skærmen, men det er dog sjældent at det kan betale sig for hvis man ikke trykker på den rigtige knap i tide, får fjenden et par angreb ind på Sonic så han mister en del af sin energi samtidig med at de lader deres energi op på fuld igen.
Med det forvirrende kamera og de frustrerende nærkampe hjælper det heller ikke at der kan være relativt langt imellem checkpoints. Der er ikke noget værre end at misse det sidste spring før slutningen af banen fordi man fuldstændig har mistet sin dybde fornemmelse og prøver at ramme en platform der svæver frem og tilbage.

Generelt er Sonic Unleashed lidt af en Rutsjebane tur. De traditionelle baner hvor Sonic skal løbe stærkt er som regel underholdende og er et rigtigt skridt i retningen af den next-gen oplevelse som mange gamle Sonic fans har håbet på. De baner hvor Sonic er varulv føles derimod som en dårlig gimmick og et lidt kluntet forsøg fra Team Sonics side på at give Sonic en frisk indfaldsvinkel.
I det hele taget ville jeg ønske at Team Sonic ville lave et spil der kun handlede om at løbe stærkt, i stedet for at prøve at lave så mange mærkelige gimmicks der ender med at gøre mere skade end gavn.
I det næste Sonic spil ”Sonic and the Black Knight” der kommer til Wii har de givet Sonic et sværd... Jeg er allerede skeptisk.