Killzone 2

Allerede tilbage i 2005 fik vi de første glimt af Killzone 2’s fantastiske grafik i noget der, desværre, viste sig kun at være en pre-rendered trailer for spillet. Mange har tvivlet på om det kunne lykkedes Guerilla Games at leve op til de høje grafiske standarder de havde sat dengang, men man må sige at det er lykkedes. Killzone 2 er uden tvivl et af de flotteste First Person Shooter spil til dato og et rigtig godt eksempel på hvad Playstation 3 kan levere. Der skal dog mere til end blot flot grafik for at gøre et spil godt.

I spillets historie følger vi Sergent Tomas ”Sev” Sevchenko som er en del af The Interplanetary Strategic Alliance (også kaldet ISA) der har lanceret en gigantisk modoffensiv på planeten Helghan, hvis hær prøvede at erobre planeten Vekta i det første Killzone til Playstation 2 og i PSP spillet Killzone: Liberations. ISA’s mål med invasionen er at tilfangetage Helghan’s leder, Kejser Scolar Vasari, i håbet om at få planetens samlede hær til at overgive sig.

”Sev” er den obligatoriske kølige leder som bliver bakket op af hans soldaterkammerater i Alpha Squad; ”Rico” den obligatoriske etniske minoritet der altid skyder først og spørger senere, ”Dante” den obligatoriske unge, rapkæftede soldat og ”Natko” den obligatoriske sprængstofsekspert der ikke er bange for noget.
Hvis dette lyder bekendt er det fordi vi alle har spillet ”Soldaterkammerater i Krig” rigtig, rigtig mange gange før i f.eks. Call of Duty, Brothers in Arms og Gears of War, men selvom historien er forudsigelig og overdramatisk er det nemt at se gennem fingre det tynde plot når kuglerne begynder at flyve om ørene på én.

Skudvekslingerne i spillet er nemlig nogen af de mest underholdende jeg har spillet i lang tid. Det hænger ikke kun sammen med den flotte grafik og højre detaljegrad som f.eks. når skud laver realistiske buler i metal eller en eksplosion kaster beton-støv op til alle sider og blokere dit udsyn et par sekunder, det er også den utroligt velprogrammerede kunstige intelligens. Helghast soldaterne er hurtige til at undgå granater og udnytte dækninger til at skyde efter dig i blinde hvis de selv bliver beskudt. Skru op for sværhedsgraden og du vil opdage at fjenderne begynder at prøve at flankere dig mere aggressivt, bruge granater til at tvinge dig ud af dækning og nogen af de letbevæbnede Helghast vil bruge rullefald for at undgå at blive ramt. Det er en fornøjelse for en gangs skyld at spille et FPS spil hvor en højere sværhedsgrad ikke er ensbetydende med at fjenderne kan skyde øjenvipperne af dig på 50 kilometers afstand igennem en betonvæg eller smider 9 milliarder håndgranater efter dig konstant.

Helghast soldaterne er ikke de eneste der kan udnytte dækninger. Du kan gemme dig bag stort set alt når du holder L2 knappen nede. Ved at trykke venstre joystick frem eller til siden kan du kigge ud fra dit skjul og beskyde fjenderne i relativ sikkerhed med dit beskedne arsenal.

Du er nemlig kun bevæbnet med ét primært våben, én af to pistoler, to slags granater og en kampkniv der desværre er lidt overflødig da det er langt hurtigere at pande fjenderne

ned med geværkolben ved et hurtig tryk på L1 knappen.
Der er dog stadig et bredt udvalg af våben som man kan få fingre i på Helghan. Der er alt hvad man kan forvente fra assault rifles, shotguns og machineguns og det eneste våben der egentlig skiller sig ud som værende et rigtigt sci-fi våben er en såkaldt ”Arc cannon”, et våben der skyder lyn der har en kort rækkevidde men automatisk rammer den nærmeste fjende. Der er også muligheden for at eksperimentere med bazookaer og flammekastere men da man kun kan bære ét primært våben af gangen, brugte jeg personligt det meste af min tid på at holde godt fast på den standard ISA assault rifle som man starter spillet med da denne har en god balance imellem rækkevidde, skade og præcision.

Når man har spillet igennem de ca. 10 timer som single-player delen består af, kan man enten spille sit ynglings kapitel igennem igen i jagten på Trophies eller kaste sig ud i multiplayer.
Ved første øjekast ser multiplayer meget simpelt ud da det man kun har mulighed for at vælge hvilken bane man vil spille på og om man vil spille Helghast eller ISA og der er ingen mulighed for at vælge spil type eller hvilke våben man vil starte med. Det unikke twist her, er nemlig at missionerne i multiplayer hele tiden ændrer sig og skifter hver 10’ende minut. På den måde kan en bane f.eks. starte med ”Assassination” hvor hold A skal beskytte én af spillerne i 10 minutter imens hold B prøver at slå ham ihjel for derefter at skifte til f.eks. ”Demolition” hvor hold A skal sætte bomber på en generator og sørge for at hold B ikke desarmerer dem inden de springer i luften.

Selvom hver spiller starter som en almindelig Rifleman optjener de point hver gang de fuldfører en mission eller dræber en fjendtlig modstander. Når de har nok point stiger de i niveau, får adgang til nye våben og nye klasser som f.eks. Scout der kan gøre sig usynlig i et kort øjeblik, Medic der kan genoplive faldne holdkammerater og Tactician som kan smide røg granater der bruges som spawn points for dit hold. Når man har mestret de forskellige klasser får man muligheden for at lave sin egen klasse hvor man selv kan blande de forskellige færdigheder fra de andre klasser.
En anden fin lille mulighed i multiplayer er at man kan organisere sig i små Squads hvor man derved får en lukket chat kanal så man kan koordinere sine angreb uden at skulle råbe i munden på én af de 16 andre spillere som der kan være på hvert hold.

Hvis det kniber med at finde spillere nok eller du bare har lyst til at spille offline kan du også vælge at spille mod bots som du kan justere i sværhedsgrad efter de samme forskellige niveauer som i single-player.
Implementeringen af de dynamiske missioner og de klassebaserede system som man stille og roligt låser op for er en rigtig god tilgang til multiplayer og den bliver rigtig godt understreget af den flotte grafik og den solide præsentation.
Alt i alt er Killzone 2 absolut et rigtig godt valg for genre fans der ejer en Playstation 3. Historien kan virke noget skuffende men bliver vejet op af fremragende gameplay og et rigtig solidt multiplayer komponent.