Ghostbusters: The Video Game

Indledningen til Ghostbusters the Video Game sætter dig i gang som det nye medlem af teamet. Du bliver præsenteret for de andre, og sat ind i de tekniske vidundere, holdet benytter sig af. Første mission starter på brandstationen, hvor Ghostbusters hører til, og man skal hjælpe Ray med at fange Slimer, der er stukket af. Brandstationen er hyggelig at rende rundt i, men der er ikke noget af videre underholdning – arkademaskinerne kan man interagere med, men ikke spille selve spillene – ens figur stiller sig bare hen i nogle få sekunder og river i joystickene, mens der spilles en lille melodi. På brandstationen er der få andre ting, man kan interagere med, men ikke noget, der åbner op for noget som helst, eller noget der bare er en smule interessant. Beskederne på telefonsvareren hænger alligevel sammen med de kommende missioner, som du bliver briefet om af Ray og de andre.

Selve gameplayet er underholdende, dog en smule simpelt og der er mange gentagelser. Det går kort sagt ud på at gå igennem banerne, finde vej (har dog ikke været ude for at kunne gå den forkerte vej), scanne områderne, støde på spøgelser – derefter skyde på dem, fange dem og smække dem i fælderne. Våbnene til at gøre dette varierer dog en smule, og bruges også til at eksempelvis at åbne døre. Der er ikke meget spildtid medmindre du ender et sted, hvor du ikke lige kan finde ud af hvordan du kommer videre – det skete for mig et par gange, men jeg har aldrig været fan af udforsknings- games – netop pga. frustrationen ved disse blindgyder. Det er meget smukke udførte områder man skal igennem, og disse varierer en del. Lige fra hyggelige hotellobbyer til uhyggelige kirkegårde eller små gange under jorden, der fremkalder tanken om klaustrofobi, selvom man ikke lider af det i forvejen – og det faktum at det er i et spil, og man reelt set ikke bør påvirkes på den måde.

Multiplayer-delen ser ud til at bestå i, at du kan spille missionerne fra karriere-delen igennem med op til 3 andre spillere, samt en række mini-spil, hvor man skal udføre forskellige ting – men jeg har ikke haft muligheden for at afprøve multiplayer-delen for alvor, da der ikke er nok spillere at spille imod i skrivende stund.

Grafikken er flydende, og flot at se på, og relativt realistisk – så realistisk som det kan være i Ghostbusters med deres spøgelsesfangere osv. Mimikken på personerne i mellemsekvenserne, er utrolig pænt lavet, måske en smule overdrevet, men det gør kun at man nyder det så meget mere. Spøgelsernes animationer og effekter er også ganske udmærkede, og er så realistiske, som spøgelser kan være. Musikken er ganske passende hele vejen igennem spillet, og er også med til at gøre spilleren opmærksom på farer, der er i nærheden – også kaldet spøgelser i farvandet. At skuespillerne fra filmene lægger stemmer til, gør det hele så godt, som det nu kan blive på lydsiden – der er masser af sjove replikker, som er en nydelse at lytte til, så jeg anbefaler alle, at når de gennemspiller spillet første gang, tager sig tid til at lytte til dialogerne.
Hvis der er noget, jeg kan sætte en finger på, er at spillet har mest relevans til folk der kender – og holder af – filmene. Spillet er ikke vildt udfordrende, og kan reelt set gennemspilles på en dags tid, hvis man spiller intenst. Skal man jagte trophies - eller achievements – tager det naturligvis lidt længere tid. Forvent ikke at bruge ugevis på at gennemspille dette spil, der er trods alt kun 7 missioner, disse er dog af anseelig længde, alle med checkpoints, så man ikke skal starte helt forfra. Jeg syntes nu, at der godt kunne have været flere missioner, men det er da muligt der kommer en udvidelse senere hen.

Afslutningsvis kan jeg så konkludere at spillet primært relaterer til fans af filmserien, men hvis du er til shooters og udforskning, så kan spillet anbefales.
Få missioner og manglende variation trækker karakteren ned, og lad os se om Atari forbedrer det til Ghostbusters II: The Video Game.