potente versioner set i noget spil. Der er implementeret et coversystem i spillet, men man får sjældent brug for det, da alting omkring en kan ødelægges, hvilket gør at ens beskyttelse altid er midlertidigt. De forskellige våben fungerer dog godt, og har alle en fin visuel effekt, som gør at man ikke automatisk hopper over til hammeren og bomberne lige med det første.
Den åbne verden som spillet foregår i, bliver dog aldrig rigtig brugt til noget nyttigt. Der er en masse små sidemissioner man kan give sig i kast med, men for det meste så består den åbne verden af en masse øde områder, som hverken har bygninger, mennesker eller noget andet at byde på. Derfor føles det hele en smule tomt, og ikke mindst som om at den åbne verden kun blev brugt i spillet fordi det ville lyde smart på bagsiden af æsken. Den åbne verden følger heller ikke med over i spillets multiplayerdel, hvor op til 16 spillere kan gå i gang med at vælte bygninger nedover hinanden i et væk.
Multiplayer byder på den sædvanlige række af velkendte elementer, men der er dog også blevet plads til en håndfuld mere unikke spilmuligheder, som at ødelægge et bestemt punkt på banen først, eller beskytte en række vigtige objekter fra det andet hold, som prøver at ødelægge dem med deres bomber. Men det der gør multiplayer-delen specielt underholdende, er de forskellige rygsække man kan kravle ned i. Disse giver spilleren forskellige muligheder, som for eksempel at blive usynlig eller at kunne se igennem vægge i en kort periode. Mulighederne er mange, og det skaber et hektisk og meget dynamisk multiplayer-miljø som gør det hele en del sjovere end bare den gængse multiplayer-formular.
På den grafiske front bliver Mars repræsenteret godt med en masse rødt sand, det hele bliver dog en tand for godt, med de mange øde og intetsigende områder, og det hele virker ubeboet i Red Factions verden. Frameraten holder sig for det meste ret stabil, selv ved store eksplosioner og når bygninger falder ned om ørene på en. Der er dog blevet ofret nogle ting for at få den åbne verden og den totale destruktion gjort mulig. Spillet lider nemlig i høj grad af pop-in problemer, og det kan skabe nogle situationer hvor biler, lygtepæle og lignende dukker op ud af ingenting og overrasker en, mens man rejser rundt. Ligeledes er draw-distancen i spillet ikke specielt imponerende, og der er tit urimelige mængder af tåge der forhindrer en i at se særlig langt frem når man udforsker de forskellige områder.
Lydsiden byder på nogle rigtig gode lydeffekter, specielt fra bygningerne som knirker og lyder som om de er lige på nippet til at styrte sammen. Eksplosioner lyder ligeledes rigtig godt, dog er stemmeskuespillet ikke det bedste der er hørt og musikken bliver hurtigt meget anonym, med undtagelse af meget få steder hvor den brager igennem med store episke toner når man er i gang med at befri Mars fra undertrykkelsen.
Red Faction: Guerilla er definitionen på en sommer blockbuster. Der er action og ikke meget at tænke over fra start til slut. Der er store eksplosioner overalt, en habil singleplayer-del og en forrygende multiplayerdel. Hvis du savner noget tom action med masser af underholdning, så kan du ikke gå helt galt med Red Faction: Guerilla.