Harry Potter And The Half-Blood Prince

Harrys sjette år på Hogwarts følger historien fra filmen tæt. Den omhandler Harry, og hans forsøg på at komme tættere på sandheden bag Dumbledores mystiske udflugter, Snape’s forræderi og Dødsgardisternes forsøg på at bringe Voldemort tilbage til magten.
På trods af at spillet følger filmens historie, så er det dog er tæt på umuligt at finde hoved og hale i hvad der foregår. For spillet springer rundt i historien og hvis man ikke har læst bogen eller set filmen på forhånd, er man som spiller fuldkommen tabt, hvad angår historien om halvblodsprinsen og eventyret på Hogwarts.

For et univers, som er så afhængig af dets personer og historie, er det utroligt skuffende, at historien i spillet bliver skøjtet let og elegant henover, og man kun bliver udsat for små usammenhængende plot stumper. Leveringen af historien er der heller ikke gjort meget ud af. Skuespillerne fra filmen optræder ikke som deres digitale udgaver, og manglen på danske stemmer fjerner en stor del af fornøjelsen, specielt for det yngre publikum.
Gameplayet i Halvblodsprinsen, er fordelt henover en håndfuld forskellige gøremål. Der er udforskningen af slottet, hvor man bevæger sig rundt til de forskellige personer man skal snakke med. Og så er der de tre minispil, som er dueller mod andre elever, brygning af magiske drikke og selvfølgelig Quidditch kampene hvor Harry er holdets søger.

Minispillene er ikke videre veludførte. Det eneste som føles gennemtænkt og byder på en smule underholdning og udfordring er brygningen af de forskellige magiske drikke. Quidditch delen er simplificeret ned til, at man skal flyve igennem en række farvede ringe før tiden løber ud, og så klarer spillet resten for en. Duellerne er ligeledes også simpelt opbygget, med få formularer at kaste og meget lidt strategi undervejs i kampene. Da den nemmeste vej til sejr altid er at være særdeles aggressiv.
Problemet med minispillene er ikke at der kun er tre af dem. Da de alle sammen er ligeligt fordelt henover spillets fem timer lange singleplayer-del. Det største problem derimod, er at de sjældent kommer forbi kedsomhedsstadiet, og det gør dem til en trættende affære at spille sig igennem.


Udforskningen af slottet er den del af spillet, som forbinder de tre minispil med hinanden. Her skal man som Harry løbe rundt på slottet, og bevæge sig fra undervisning til Quidditch banen, og

alle de andre steder der er at opleve på Hogwarts. Styringen af Harry fungerer delvist godt, men et problematisk kamera er med at gøre alting en smule mere besværligt end det burde være.
Udforskningen af Hogwarts ville dog være helt umulig hvis det ikke var for muligheden for at hidkalde Næsten Hovedløs Nick, som kan vise en hvorhen man skal hen. For Hogwarts føles aldrig som et sted man kan udforske og være i. Designet af miljøet og skolen i sig selv er ikke særlig intuitivt, og uden nogle særlige kendetegn i de forskellige områder er det svært at orientere sig om hvor man er i spillet.

Besværet med at orientere sig, og manglen på at føle sig som at man er et reelt sted skaber også nogle problemer, når det kommer til indsamlingen af de mange våbenskjolde der er gemt overalt på Hogwarts. En stor del af spillet går ud på at indfange disse våbenskjolde, da de åbner op for nye evner og nye personer at spille som, i spillets multiplayer dueller. Det kan dog ikke undgås at føles som en billig måde at forlænge spillets levetid, da de sjældent er blandet sammen med udfordringer eller gåder. Men derimod blot gemt alle mulige, og umulige, steder på slottet.
Grafisk er Hogwarts ganske fint genskabt, så længe man bevæger sig indenfor. Udenfor er der tæt på firkantede sten, flade paptræer og intet synderligt interessant at se på. Hvor miljøerne i spillet er acceptable, så er personerne i Halvblodsprisen et kapitel for sig. De er alle animeret på en nærmest morbid måde, og alle dramatiske pauser eller følelsesbetonede tidspunkter bliver alle fuldt til dørs af akavede animationer, der langt fra virker færdige. Ligeledes ser personerne heller ikke specielt godt ud. Deres hår ser direkte forkert ud, deres ansigter minder mest af alt om robotter og deres øjne er utroligt underlige at se på i kontekst med resten af deres ansigt.
Den grafiske skuffelse, kombineret med en trist lydside skaber et skuffende visuelt og lydmæssigt billede, som aldrig formår at hæve sig over det middelmådige.
Harry Potter og Halvblodsprisen er først og fremmest endnu et hurtigt lavet filmspil. Det hele bærer præg af at være et halvhjertet forsøg. For der er små glimt af hvad der kunne være blevet et godt spil, og næste gang er sidste gang for Harry Potter serien. Så der er forhåbentlig lagt mere energi bag det næste projekt, for denne udgave er hverken magisk eller underholdende.