Command & Conquer: Red Alert 3

Tilbage i 1995 udgav Westwood Studios det første Command & Conquer til PC og dermed blev en af de mest populære og indflydelsesrige serier i strategi-genren etableret. Mange år og et firmasalg til Electronic Arts senere lever serien stadig i bedste velgående, med udgivelsen af sidste års Tiberium Wars og allerede nu et nyt kapitel i form af Red Alert 3. Her er det udgaven til Xbox 360 vi kigger nærmere på.

Hvor Tiberium spillene beskæftiger sig med science fiction, udspiller Red Alert-serien sig, som bekendt, i et bizart parallelunivers til koldkrigstiden, hvor Vesteuropa og USA er i åben krig med russerne. I Red Alert 3 udvikler de hårdt trængte russere en tidsmaskine og rejser tilbage til 1927 for at dræbe Einstein og dermed tilsyneladende umuliggøre USA’s opfindelse af atombomben. Det resulterer i en forskydning af magtbalancen, så de allierede pludselig er i defensiven, men til gengæld har det japanske imperium vokset sig stærkt, så der nu er 3 stormagter i bitter strid.

Det lyder meget fjollet og det er spillet så absolut også klar over. Mellemsekvenserne er som altid film-klip, hvor et imponerende ensemble bestående af bl.a. Peter Stormare, Tim Curry, George Takei, Jonathan Pryce, J.K. Simmons og Jenny McCarthy (!) får lov til at fremvise deres satiriske talenter. Det er campy, overspillet og først og fremmest rigtig sjovt. Og der sympatiseres ikke som sådan med én side. Selv USA's præsident fremstilles som en krigsliderlig bonderøv.

Spilmæssigt ligner serien i allerhøjeste grad sig selv. Der skal stadig samles resurser, opbygges baser og udkæmpes drabelige slag, hvilket stadig er glimrende underholdning, om end noget velkendt. I tråd med spillets stil er der skøre enheder, såsom kampklare delfiner, bjørne, ninjaer, mechs og gamle kendinge som supersoldaten Tanya, Tesla tropper og zeppelinere. Flådekampe spiller en stor rolle her, hvilket er herligt.
Strategispil på konsol vil formentlig aldrig opnå den præcision mus og tastatur giver, men der gøres et udmærket forsøg på at tilpasse kontrollen her. Du kan til enhver tid bringe en cirkulær menu frem på højre trigger, hvorfra det meste kan styres, og der findes et hav af måder at modificere kommandoer på, ved at holde skulderknapperne nede. En lang og grundig tutorial gennemgår kontrollen, som kan være svær at overskue i starten.

Spillets kampagner med hver af de 3 fraktioner er fremragende underholdning, selvom missionernes opbygning ligner meget de tidligere udspil. Et af de nye tiltag er, at du altid har en allieret kommandør med dig, som du kan give nogle overordnede ordrer eller bare lade passe sig selv. Til tider løser vedkommende opgaver før du overhovedet er nået til dem, hvilket selvfølgelig fratager dig en smule af kontrollen, men også gør kampene mere levende.
Det lækre nye tiltag her er, at du kan indbyde en fra din friends-liste, til at spille side om side med dig i missionerne, i stedet for den kunstige intelligens. Glimrende funktion, men der er dog ingen match making her. Det er der til gengæld hvis du vil kæmpe mod andre på nettet, hvor op til fire kan spille mod hinanden. Det er nemt at finde spillere og kampene afvikles gnidningsfrit. Derudover er der naturligvis offline skirmish.

Grafisk klarer det farverige univers sig ganske fint på Xbox 360, men der er kritikpunkter såsom irriterende tearing, nogle flimrende overflader og dyk i frameraten, når der sker meget på skærmen. Heldigvis er du ofte for optaget af de taktiske overvejelser til at tage dig for meget af det. Som altid er der nogle pathfinding problemer for enhederne og det ville være rart hvis man kunne gemme sit spil noget hurtigere.
En enkelt lille bug oplevede jeg også, hvor en mission (nr. 6, Rusland) ikke kunne gennemføres, selvom jeg havde klaret alle opgaver. Da jeg genindlæste min gemte fil og ødelagde de sidste 2 bygninger i en anden rækkefølge, blev sejren registreret af spillet. Mærkeligt. Lydsiden er der ikke meget at udsætte på, med bulder og brag til den store guldmedalje og musik der passer til spillets overgearede stil.

Red Alert serien ligner stadig sig selv på godt og ondt. Hvor spil som World in Conflict, Company of Heroes og Supreme Commander afprøver nye idéer på PC og EndWar eksperimenterer med stemmekommandoer til at styre spillet, så bydes der ikke på ret meget nytænkning her. Til gengæld er det grundlæggende koncept stadig utroligt velfungerende og med en særdeles underholdende kampagne, muligheden for co-op, skirmish og online dyster, er det et overbevisende udspil i serien. Der er desværre ikke megen konkurrence i strategigenren på Xbox 360, så for vordende sofageneraler er Red Alert 3 klart et af de fremmeste bud på en virtuel slagmark.