My Horse & Me 2

My Horse & Me-serien får nu dens første debut på denne generation af konsoller, men duer de majestætiske dyr også der?

My Horse & Me 2 smider dig i sadlen på den unge Emma, som er kommet på besøg på hendes onkels gård. Onklen er kommet i store økonomiske problemer. Den eneste chance han har, for at vende sit underskud, er at vinde nogle af de mange mesterskaber i hestedressur og Emma skal være redningskvinden.

Så nu skal der rides til den store guldmedalje i de 8 forskellige mesterskaber man kan give sig i kast med. Gameplayet i My Horse & Me 2 er bygget op omkring pasningen af hesten, og mesterskaberne man deltager i. Efter hvert mesterskab skal man træne med sin hest, passe den og sørge for den er i god form så den er klar til det næste mesterskab.
For at holde hesten glad og tilfreds, så skal man udføre nogle minispil, som alle består af at trykke rigtig mange gange på A-knappen, og skubbe lidt med analogstikket engang i mellem for at bevæge en børste eller sprøjte vand på hesten. Efter hesten er blevet gjort glad, så er det ud til mesterskaberne og træningsbanen. Her styrer man hesten, og man skal begynde at udføre diverse opgaver, som at bevæge sig med en bestemt hastighed eller lave bestemte posering med hesten.

Gameplayet i My Horse & Me 2 er utroligt tyndt, og store dele af spillet er respons til farver på skærmen, frem for respons på hvad man skal gøre i miljøet. At holde sin hest glad og tilfreds er heller ikke andet end at udføre nogle simple handlinger og holde en statusbar i top hele tiden. Spilleren skal aldrig tænke længere frem end at reagere på nogle simple farver, og aldrig selv tage stilling til hvornår man skal hoppe over en forhindring eller hvilket tempo man skal tage rundt omkring på banen for at imponere dommerne.

Det tynde gameplay er hverken underholdende for voksne eller for børn. Historien om at redde onklens gård bliver præsenteret på en pinefuld måde, med et horribelt stemmeskuespil som kun bliver overgået, i kampen om at være det værste i spillet, af kommentatoren der kommenterer på ens handlinger når man deltager til mesterskaberne. Kommentatoren kan igennem en fem minutters dressuropvisning fyre den samme kommentar af mere end ti gange, og der går ikke længe før man har hørt hans seks forskellige replikker.

Det er dog ikke kun lydsiden og gameplayet der fejler. Grafisk er spillet absolut heller ikke noget at råbe hurra for. Spillet minder mest af alt om et Playstation 2 spil der er blevet opskaleret til HD og smækket på Xbox’en. Det eneste der er relativt pænt at se på i spillet, er animationen når ens rytter falder af hesten, hvis man ikke laver et korrekt hop, men resten af animationerne er skrabede og der er heller ikke meget pænt at komme efter i de statiske miljøer eller papstykkerne der skal forestille publikum til de forskellige stævner.

På multiplayer-fronten byder My Horse & Me 2 heller ikke på større dybde. Der er mulighed for at spille op til otte spillere sammen, ved at sende controlleren rundt, og se hvem der er bedst til at ride først over målstregen. Der er ikke specielt meget at give sig til, og at der ikke er mulighed for at bruge sin egen hest eller eget udstyr, man har samlet igennem spillet, gør det hele til en kedelig upersonlig oplevelse.

My Horse & Me 2 er ikke et spil der hiver hestespil ud af vandgraven eller gør noget storslået for at bringe genren til nye højder. Det er et nemt, kort og kedeligt spil som ikke har alverdens dybde eller meget morskab i sig. Hvis man er en desperat hesteelsker i den yngre ende af aldersskalaen, så vil der måske være et par timers underholdning, men det er ikke et spil der vil skabe glæde eller være pengene værd for nogen.