Dette er en følelse man godt kan få ofte, da The Last Hope desværre lider af et plot, der til tider, kan blive en anelse langtrukkent. Der er tidspunkter hvor historien udvikler sig sådan at man skal den samme vej ud af den hule eller region, man har brugt et par timer at kæmpe sig igennem, for at nå frem til en bestemt boss og det var her at jeg personligt var glad for at jeg havde muligheden for at undgå at bruge tid på at slås imod de samme 1000 monstre, jeg lige har nedkæmpet én gang.
Star Ocean skal dog have pluspoint for at have en verden der har en unik blanding af sci-fi og fantasy og der er rig mulighed for at opleve alt derimellem i de mange forskellige verdener som Edge og hans venner får besøgt i The Last Hope. Det ville ikke være helt forkert at kalde Star Ocean for ”Star Trek udsat for japanere”.
Og Star Ocean ER meget japansk... Ikke blot grafisk, men også dialogen og humoren er meget japanificeret og det er næsten synd at Square-Enix har valgt at lave hele lydsiden på engelsk og ikke har bibeholdt originalsproget, da meget af humoren og de dramatiske øjeblikke falder lidt til jorden på grund af den blandede præstation leveret af stemme-skuespillerne. Især Edge lyder som om han skifter stemme fuldstændig ind imellem.
Der er masser at hente i spillet for de samle-gale [Hmmm.Red]. Man kan samle skatte, monster data, opskrifter til spillets crafting system, side-missioner og materialer… Alt sammen noget der kan bruges til at gøre Edge og hans venner endnu stærkere. Der er endda også muligheden for at spille spillet igennem én gang til på en ekstra hård sværhedsgrad, når man har gennemført det på de 80-90 timer, jeg vil tro det varer.
Alt i alt er Star Ocean: The Last Hope et RPG som ikke opfinder den dybe tallerken. Det er mest af alt et grafisk trin op fra sine forgængere og kan plotmæssigt virke forvirrende for nybegyndere, på grund af den karakteristiske japanskhed, der ligger en smule over, hvad vi er vant til at se, indenfor genren hér i vesten.
Som fan af Star Ocean-serien, kan man dog ikke gå galt i byen, ved at få fingre i The Last Hope til 360’eren da det er et klassisk RPG på godt og ondt.