Matador er et af de brætspil vi alle sammen er stødt på igennem vores liv, og nu bringer Electronic Arts det elskede brætspil til Wii, med alt hvad det indebærer af at kræve husleje og lave alliancer på kryds og tværs af hinanden.
Wii udgaven af Monopoly består af den klassiske udgave, hvor man indtjener penge, arbejder sig frem til at bygge hoteller på sine grunde og til sidst gør livet uendeligt surt for modspillerne ved at opkræve urimeligt høje beløb når de lander på ens grunde. Den basale og velkendte struktur er altså bibeholdt i spillet, så enhver der før har prøvet at spille Matador nemt kan komme i gang med at hygge sig, og være underholdt af det klassiske brætspil.
Men udover, den almindelige udgave af Monopoly, så er der også indført en helt ny udgave som har fået undertitlen Richest Edition. Denne udgave er en lyn-version af spillet, som bliver overstået på ca. en halv time. Richest udgaven centrerer sig primært omkring en håndfuld minispil, som skal spilles med Wii fjernbetjeningen, og efter hver runde bliver der tildelt grunde og penge til de bedste spillere i minispillene. Strukturen i Richest udgaven er en del anderledes i forhold til den almindelige form for Monopoly, og det skaber et mere lettilgængeligt og sjovt miljø, hvor man ikke skal engagere sig i flere timer for at nå frem til et slutresultat. Dog er minispillene ikke specielt gode i, og de koger alle sammen ned til meget trivielle og forudsigelige variationer af “peg her og sving med fjernbetjeningen”, og selvom det er med til at give en smule variation i det ellers trivielle brætspil, så fjerner det også en stor del af strategien fra spillet, da det hele kommer ned til ens evner i de forskellige minispil.
Men udover den minispilsfyldte udgave af Monopoly, så er der en stor samling af forskellige variationer over den klassiske Monopoly form. Det er muligt at spille verdensudgaven, hvor man køber lande i stedet for gader og stræder. Dog ændrer den klassiske Monopoly form sig aldrig, og det hele er blot ændringer på navne og priser. Monopoly skal dog spilles med flere mennesker, og det er så afgjort med flere personer at spillet vinder nogle point, da det simpelthen ikke er sjovt at spille alene. Dette er ikke kun i kraft af at man
|
|
ikke har mennesker at råbe med, men også fordi at hvis man er alene, så er der ingen til at hjælpe en med at overkomme de utroligt lange pauser mellem de forskellige menuvalg man tager. Når man vælger om man vil købe en grund eller ej, så skal man se på en kort lille animation, hvor Mr. Monopoly siger en lille strofe, og laver et par bevægelser hen imod en. Problemet med denne lille animation er at den ikke kan springes over, og den optræder hver eneste gang man vil købe en grund eller blot se status over ens grunde. Derfor bliver animationen meget hurtigt en kilde til stor frustration, hvis man sidder alene og spiller eller blot vil have et hurtigere tempo over spillet. Udover animationen, så er spillets grafik ganske hæderlig. Der bliver ikke taget til de store chancer med præsentationen af spillet, og kameraet holdes i et let og overskueligt perspektiv, så man ikke skal bruge meget tid på at orientere sig om sin egen situation i spillet. Til gengæld er lydsiden af spillet direkte forfærdelig. Mr. Monopoly har kun en håndfuld replikker at fyre af, og indenfor de første 45 minutter har man oplevet dem alle sammen, og så bliver man nødt til at høre på de samme replikker igennem hele spillet, og det at de fleste af dem ikke kan springes over, gør at man hurtigt bliver meget træt af at høre på Mr. Monopoly fortælle en hvordan det går i spillet. Dog kunne det langsomme tempo og de dårligt designede menuer tilgives hvis spillet havde en form for online multiplayer. Det er hverken muligt at spille online med venner, eller hente nye ting til ens Monopoly samling, og det skader i den grad oplevelsen af spillet, specielt hvis man ikke altid lige har nogle venner at spille med. Monopoly har en umiddelbar underholdningsfaktor i at det er det klassiske Matador, som er et godt og underholdende brætspil. Dog er manglen på online multiplayer, det sløve tempo og de dårligt implementerede minispil med til at gøre det til en langt mere frustrerende oplevelse end det burde være. Hvis man dog kan samle tre venner, og man ikke skal bruge mange penge på det, så kan det varmt anbefales til noget alternativ Wii underholdning. Dog er indholdet og mængden af frustrationselementer for mange til at retfærdiggøre en varm anbefaling af Monopoly.
|
|
|