Grafisk er HotD2 meget flot men enkelte steder er der brugt grimme textures i lav opløsning, dette er nok pga. at arcade maskinen har mere texture RAM sammenlignet med Dreamcast - ikke noget stort problem men tydeligt flere steder. Sega har frigivet deres egen lyspistol med HotD2 som er både solid bygget, pænt designet og ligger rigtigt godt i hånden, men pistolen er desværre ikke så præcis som Namco's G-Con 45 til PlayStation hvilket godt kan føre til frustrationer. En sjov detalje ved pistolen er at man kan indsætte en Puro Puro (rumble) Pak bagerst i pistolen så man kan mærke en lille rekyl effekt når man skyder i HotD2 - OK, effekten er langt fra så god som på pistolen til Time Crisis arcade maskinen men alligevel ganske sjovt.
Generelt er HotD2 et godt spil selv om det måske ikke er det mest revolutionerende eller dybe koncept der er set. Men de helt store irritations momenter som trækker karakteren ned, er den suverænt dårlige musik som hverken kan skrues ned eller slukkes og så selvfølgeligt de ringe skuespillere der har indtalt dialogerne - det er ikke kun B-films stemning, nok snarere Å-film. Lydeffekterne kunne også have været langt bedre.
HotD2 et rigtigt godt men svært lyspistol spil med masser af udfordring og kan uden tøven anbefales for fans af genren.