Kingdom Hearts II

Det er efterhånden længe siden, at japanerne og amerikanerne fik lov at opleve det nyeste afsnit i Kingdom Hearts-serien. Nu er det endelig vores tur. Fire år er der gået siden det vidunderlige første afsnit i serien udkom, men siden har det noget middelmådige Game Boy Advance-afsnit trukket forventningerne lidt ned. Det er derfor spændende at se, om Kingdom Hearts 2 er på højde med det første spil, eller om nedturen fortsætter.

Kingdom Hearts 2 er et spil der aldrig vil kunne nydes fuldt ud af dem som ikke har spillet de forrige spil. Det er essentielt at have spillet det første spil, og for at forstå historiens indledning er det også en fordel at have spillet Kingdom Hearts: Chain of Memories. Det samme gælder denne anmeldelse. Kingdom Hearts 2 fungerer grundlæggende ligesom det første Kingdom Hearts, hvorfor der ikke vil blive brugt mange ord på de ting som alligevel er de samme.

Historien i Kingdom Hearts 2 er på overfladen meget lig den oprindelige. Hovedpersonen Sora er blevet adskilt fra sine venner, og rejser verden rundt for at finde dem. Det gør han sammen med Anders And og Fedtmule, og på sin vej får han hjælp af mange andre figurer kendt fra både Disneys og Final Fantasys verdener. Inden spillet kommer så langt, er der dog en cirka 3 timer lang prolog, hvor hovedpersonen i stedet er drengen Roxas. Sammen med tre venner, fordriver han sommerferien med at stå på skateboard, spise is og tjene penge til togbilletter. Det hele i byen Twilight Town, der ikke har rod i nogen tidligere kendt Final Fantasy eller Disney-verden, men som dog indeholder personer herfra. Blandt andet gambleren Setzer fra Final Fantasy IV (eller III om man vil), som dermed er den første person fra et 2d Final Fantasy-spil.

Formålet med prologen er primært at binde hændelserne i Chain of Memories sammen med hvad der skal ske i Kingdom Hearts 2, samt at genopfriske hændelserne fra det første spil. Resultatet er en noget forvirrende introduktion, der bruger langt mere tid på mellemsekvenser end på reelt spil. Det er en stil der desværre fortsætter i det rigtige eventyr, hvor Sora som sagt er hovedpersonen. Spillet består alt for ofte af lange mellemsekvenser afbrudt af korte spilsekvenser, hvor det optimale havde været det omvendte.

Til gengæld bliver der efterhånden opbygget et spændende og kompliceret plot, hvor gamle fjender genopstår, mens også nye kommer til. Historien har flere lag end tidligere, og personerne er mere sammensatte (også i den mest bogstavelige forstand). Det mærkes, at spillet er lavet til dem som er blevet fire år ældre siden de spillede Kingdom Hearts – der er dybere, mørkere og mere nuancerede følelser til stede denne gang. Det understreges også i musikken, der var et af det første spils mest charmerende elementer. Det er den stadig, men knapt så markant, og mere afdæmpet. Den er stadig lige så stemningsskabende, men det er ikke den samme stemning den forsøger at danne.

En betydelig del af den charme det første spil havde, kunne også tilskrives de meget udtryksfulde figurer. Heldigvis er der ikke ændret på dette punkt, selvom de følelser der udtrykkes tit er knapt så muntre. Eksempler er Roxas’ øjne, der perfekt afspejler hans forvirrede og splittede indre, og Soras selvsikre statur som tydeligt viser at han har styr på tingene – det hele er jo næsten ligesom sidst, så han ved han kan gøre det igen. De mange andre personer er lige så udtryksfulde, og i det hele taget har karakterdesignerne, animatorerne og stemmeskuespillerne leveret et fantastisk stykke arbejde i Kingdom Hearts 2.

Det er ikke kun historien der har fået flere lag. Af størst betydning har nok de nye elementer som er tilført spillets kampsystem. For det første er der kommet en situationsafhængig kommando som aktiveres med trekant-knappen. Den bliver tilgængelig, når der kan udføres kraftige kombinationsangreb, og når særligt stærke modstandere skal destrueres med et specielt angreb. Nogle gange er det ret forvirrende pludselig at skulle trykke på en anden knap for at angribe, særligt fordi spilleren kun gøres opmærksom på muligheden for situationsafhængigt angreb, ved at handlingsmenuen nederst til venstre ændrer sig lidt. Som oftest fungerer det dog godt, og tilfører kampene lidt afveksling og nogle tiltrængte pauser; det bliver let til mange tryk på den samme knap.

Dermed ikke sagt at kampsystemet er trivielt. For selvom der almindeligvis bruges få knapper, så er der stadig mulighed for at bruge mere avancerede færdigheder og magiske angreb. Som i det første spil er der også mulighed for at tilkalde hjælp fra forskellige Disney-figurer; for eksempel Chicken Little der omdanner kampen til et førstepersonsskydespil, hvor den lille kylling kaster med æg. En anden ny angrebsform er den som lader Sora ændrer form og som eksempelvis giver mulighed for at angribe med to våben på én gang. Der er med andre ord indført masser af velfungerende udvidelser til spillets kampsystem, som er klasser over hvad det første spil kunne tilbyde. Tilmed har spillet fået et helt nyt kamera, der kan justeres med højre analog-stick - det fungerer godt og langt bedre, end det som blev styret med skulderknapperne i det første spil.

Der er dog også noget lidt mindre positivt. Som tidligere kan den energi og de penge som fjenderne taber indsamles, men denne gang er der i nogle kampe også andre ting som ikke bare kan, men skal indsamles. Eksempelvis kugler som vedligeholder en moralmåler, eller kugler som giver respekt til at vinde en kampturnering. Det giver selvfølgelig kampene en ny dimension, men ved siden af de andre tiltag virker det helt overflødigt og det er kun til frustration, at man skal bruge tid på at indsamle kugler i stedet for bare at prøve at vinde kampene.

Flere negative tiltag er at finde i gummiskibs-sekvenserne, der igen har som formål at binde de forskellige, i øvrigt både nye og gamle, verdener sammen. Det simple, men fornøjelige skydespil fra det første Kingdom Hearts er blevet piftet op med højere hastighed, flere fjender og flere kameravinkler. Det er fint, at det er mere intenst, men kameraet gør desværre sit bedste for at spolere oplevelsen. Det er alt for svært at bedømme afstande, sigte præcist og det ser også ganske forfærdeligt ud at gummiskibets kanoner skyder i tilsyneladende tilfældige retninger. Det er ærgerligt at en velfungerede del af det første spil, ikke er helt så velfungerende mere. Til gengæld er mulighederne for at bygge gør-det-selv gummiskibe vokset.

Gummiskibssekvenserne er dog i det store hele ikke så vigtige for spillet. Væsentligst er stadig de underholdende kampe, den spændende historie, de elskværdige og udtryksfulde personer og den helt specielle stemning som opstår når SquareEnix blander deres eget Final Fantasy-univers med det bedste fra Disney. Disse ting gør tilsammen, at Kingdom Hearts 2 leverer en virkelig god spiloplevelse. Ikke en oplevelse helt så unik som den det første spil gav, men en oplevelse der hvad angår fortælling og kamp er mere helstøbt. De mindre heldige tiltag; kameraet i gummiskibssekvenserne og de mange skift mellem spil og mellemsekvenser, er i det store hele til at overse. Kingdom Hearts 2 er på højde med originalen, og alle der holdt af den, bør spille 2’eren også. Til gengæld bør jer der ikke har spillet Kingdom Hearts, starte der i stedet.

Førstehåndsindtryk: 6.0
Spillet indledes med mange lange mellemsekvenser, og få og korte spilsekvenser. En stil der desværre kun bliver lidt bedre i løbet af spillet.

Grafik: 8.0
Flot, stemningsfuld og tydeligt forbedret siden det første spil. Enkelte omgivelser er dog lidt kedelige og udtryksløse. Blandt andet spillets første by.

Lyd: 8.0
Godt stemmeskuespil giver figurerne liv, og musikken skaber en passende stemning. Dog er den knap så markant som i det første spil.

Gameplay: 8.0
Kampsystemet er udvidet og forbedret betydeligt siden det første spil. Derfor er det ekstra ærgerligt at kampsekvenserne er så korte pga. de mange mellemsekvenser. Gummiskibsdelen har desværre et dårligt kamera – til gengæld er kameraet i resten af spillet glimrende.

Holdbarhed: 7.0
Mange flotte verdener at udforske, men det er generelt lidt for let at få det hele med.

Overall score: 8.0
Kingdom Hearts 2 et glimrende spil, som gør langt det meste rigtigt. De mange mellemsekvenser, og nogle heraf lidt for korte spilsekvenser, er det største kritikpunkt.