Problemet er bare, at spillet er kedeligt ud over alle grænser. Din baderlng er stor, klodset og svær at manøvrere rundt på skærmen. Du kan ikke sigte med dine coladåser og må bede til guderne om, at de rammer. Din flåde synker ved mindste berøring med grene, træstammer og bogstaveligttalt alt andet, der er på skærmen. Resultatet er en kedelig konvertering at et godt arkadespil. Domark skraber godt i bundkaraktererne i denne måned med både Toobin’ og Hard Drivin’. Hvis du ikke kan undvære spillene, så tænk på, hvor mange spil du kan få i arkademaskinerne for pengene.
Toobin’ scroller som en Atari ST, og har præcis samme grafik, som ST-versionen. Det spiller faktisk nøjagtigt som ST-versionen - bortset fra en lidt forbedret lyd (musikken er ret god, med nogle Nørd-lydende samples). Forklaringen er simpel: Direkte konvertering. Når du ser ordet "Direkte Konvertering", skal du gå fuldstændig amok, for det er et at 8O’ernes største fupnumre. Hvorfor give penge for en Amiga, når spillene er tro kopier at ST-versionerne?