Denne grafikmetode fortsæffes I The Empire Strikes Back, som er delt op i fire dele. I første del skat der smadres Pro-bots, i næste del skal der smadres store AT-A1’er, derefter skal der smadres Tie-Fighters, og til sidst skal man undgå selv at blive smadret af meteorer. Har man succes I et af disse underspil, far man et bogstav i ordet JEDI, og samler man dem alle sammen, er man sà heldig at blive Jedi-Ridder. Og det skulle altså være alle tiders. Jeg har bare lidt svært ved at se det sjove ved det. Der er slet ikke den samme gnist over dette spil som I "Star Wars”.
“Return of the Jedi” er et væsentlig nyere spil uden wireframe, men faktisk også det dårligste. I starten finder vi prinsesse Leia på sin scooter gennem en skov, stærkt forfulgt af en deling Storm-troopers. Hun skal prøve at banke dem ind i træerne, eller lokke dem i diverse fælder, som hendes venner, de små Ewoks, har sat op.
Nu prøver Chewbacca at komme igennem til en bunker i sin Scout Watker. Undervejs bliver han bombarderet af sten og træstammer, 0g... HOV! Hvorfor skifter billedet pludselig? Fordi man SAMTIDIGT skal styre Lando i “Tusindårsfalken”, der prøver at tvinge sig igennem til Dødsstjernens reaktor, som skal ødelægges endnu engang. Det kan godt være, at klip virker godt i film, men de fungerer knap så godt i computer-spil, og gør spillet ret frustrerende.
Ti! sidst skal Lando så flyve igennem en tunnel, som gerne skulle udmunde I Dødsstjernens endeligt... Indtil videre.
Meget lig Amiga-versionen, bortset fra selvfølgelig lyd og grafik, der dog også målt ud fra maskinens formåen er dårligere.