Bøllerne der angriber dig - alene eller i flok - skal slås flere gange, før de går ned med flaget, men da de er utroligt stupide, er dette ikke særligt svært. Så godt som alle gangsterne kan faktisk klares med det samme angrebsmønster.
Een original ting er der dog ved Double Dragon: Muligheden for to spillere på samme tid. Realistisk nok kan spillerne også kværke hinanden, så selv små fejltagelser kan føre til en helt privat bande krig.
Grafikken er ikke overbevisende - hverken i CGA eller EGA mode. Der er et umiskendeligt "Spectrum-look" over de mere eller mindre sammenflydende farver. Til gengæld er mændene store. Lyden er rimelig efter PC-standard, og PC-udgaven slår de to andre versioner i spilbarhed.