The Lord Of The Rings: The Return Of The King

Alle, som har spillet bare en anelse computer- eller konsol-spil, på et eller andet tidspunkt, har uden tvivl stiftet bekendtskab med en ganske bestemt spil-kategori: Film-licenser. Grunden til at alle netop kender denne kategori, som typisk spænder over samtlige tænkelige genrer, er at de fleste har set en god film, og derefter forsøgt sig med spillet af samme navn. Og i 90% af tilfældene er der tale om et rigtigt crappy spil, som aldrig nogensinde ville blive til noget særligt, hvis det ikke lige var fordi det havde en stor blockbuster som baggrund.

Heldigvis er der også undtagelser, som dermed bekræfter reglen. Og "Lord of the Rings: Return of the King" (LotR3) er i sandhed en af disse titler. Presset på gamedesignerne og udviklerne, må også ha' været ekstra stort, for her er immervæk tale om en af de mest væsentlige og største film i nyere tid, og det ville vække et mindre ramaskrig, hvis ikke også det uundgåelige og obligatoriske spil også var bare af nogenlunde samme kvalitet. EA har skabt et spil, som ikke blot understøtter filmen og dens plot perfekt, fanger stemningen, og ser godt ud. Men som også har masser at tilbyde i gameplay og holdbarhed. Der er masser af grunde til at samle LotR3 op igen og igen, også når man har tæsket igennem den tredje og fjerde gang.

De to foregående film havde også tilsvarende spiltitler, og det er samme opskrift, som EA har brygget videre på. Der er dybest set stadigvæk tale om "hack and slash", hvor man tæsker sig vej igennem endeløse horder af fjender. Og man kan stadigvæk komme foruroligende langt med simpel knap-tamperi.

Der er dømt action lige fra allerførste scene. Introen viser en masse klip fra det imponerende slag ved Helms Deep, som fandt sted i "Two Towers". Pludselig står man midt i kampens hede med Gandalf, hvor det gælder om at få samlet joypad'en op hurtigst muligt, og så ellers begynde at dele prygl ud. Absolut ingen kære mor (eller indledende retningslinier) hær, man lærer efterhånden som slaget skrider frem. Diskret kommer der små hints om hvilke taster der gør hvad, og når man stakåndet sidder tilbage og har gennemført den første level mere eller mindre frivilligt, går det op for en, at det altså var træningsbanen!

Man vælger en af heltene, og derefter går man i gang med de 15 baner. Spillet er semi-lineært, da der er nogen få valgmuligheder mht. rækkefølgen man vælger at klare banerne i.

På overfladen ser det med andre ord alt for simpelt og ensporet ud, men når man for alvor for styr på sagerne, begynder den overraskende dybde nemlig at gå op for en. Som spillet skrider frem, scorer man point for de fjender man har nedlagt, og hvor effektivt man gjorde. For disse point, kan man så enten opgradere sin figur, eller bruge pointene på fælles angreb, som alle heltene kan anvende. På den måde får man flere angreb til rådighed, som kræver stadig mere avancerede tastekombinationer

Det tilføjer et nyt aspekt, og man tænker meget mere over hvordan man spiller spillet, fordi pointene kan få afgørende betydning i de efterfølgende baner, hvis man ikke havde held nok til at skabe nok sammen til den næste opgradering.

Det er også muligt at spille sammen med en kammerat. Det er noget helt andet, når man er to om opgaven.

Opgaverne afviger sjældent fra "nedlæg alt på din vej" eller "træk i håndtaget". Det er måske lidt synd, at der ikke er lagt flere puzzles ind, men det er helt klart en velovervejet beslutning fra EA's side. Hovedvægten ligger på action, ingen tvivl om det.

Alligevel er der små detaljer gemt, som giver en lyst til at vende tilbage igen

Grafikmæssigt er LotR3 en rigtig lækkerbisken. Fyldt med klip fra den kommende film (mindre spoilers, vent evt. med spillet til EFTER d. 17. december) og animerede scener, som glider direkte over i hårdkogt action.

Til tider bliver lækkerierne dog for meget for PS2'en, og det begynder at hakke i det. Det hænder indimellem, når der er ekstra mange fjender på skærmen samtidigt, eller effekter der skal renderes. Men det bliver aldrig så slemt, at det ligefrem ødelægger helhedsindtrykket.

Der er brugt motioncapture til at lave figurerne, de er meget detaljerede, og fremstår meget livagtige. Omgivelserne er også rigtigt flotte, fyldt med detaljer.

Så hvis man er til eyecandy, går man overhovedet ikke galt i byen med LotR3.

Endelig er der lydsiden, som næsten kan være det mest imponerende. Spil HØJT. Rigtigt højt! Musikken er perfekt afpasset, og effekterne brager igennem med en uovertruffen realisme. Med en volumenknappen i bund, føler man sig hurtigt totalt opslugt i hele filmen og dens univers.

Sværhedsgraden er svingende. Som sagt er der flere af banerne, hvor man kan klare sig med blot at tampe løs på tasterne, mens der er andre, som kræver langt mere omtanke. I nogen få tilfælde, bliver sværhedsgraden dog pludseligt skruet voldsomt i vejret, og det kræver rigtigt mange forsøg, før man endelig regner den ud og kommer videre. Men med lidt tålmodighed går det også.

Det tager omkring 8-10 timer at stryge igennem første gang, men så er der jo alle de andre figurer, og der bliver flere til rådighed efterhånden som man kommer frem. Det giver en lige præcis nok blod på tanden til, at man kaster sig i lag med endnu en omgang. Der er små forskelle på de evner de enkelte figurer har, og det betyder rimeligt store forskelle i måden man spiller dem på.

"Lord of the Rings: Return of the King" er et glimrende bevis på, at det KAN lade sig gøre at lave et spil på en film-licens, som rent faktisk er godt! Der er masser af gameplay (om end en anelse simpelt), lækker lyd og grafik, og ikke mindst levetid i dette spil. Det kan klart anbefales, især til fans af filmene.