Colin McRae Rally, rallyspillenes konge? Det er nødvendigvis ikke et udsagn der længere holder stik. Dog ligger den første Colin McRae til PlayStation så dybt printet ind i manges hukommelse som den ultimative oplevelse, at det stadig har en effekt for købernes valg.
Colin McRae Rally 3 var ikke et flop, men bare ikke godt nok. Hvad nytter et nyt dæk, hvis slangen er hullet - og det var den. Codemaster besluttede sig dog lynhurtigt for at finde lappegrejerne frem, og selvom man kunne have ønsket sig helt nyt dæk og slange - er hullerne nu væk med lim og lapper, og vi kan i Colin 4 køre uden større problemer.
Rent visuelt lader Colin McRae Rally 4 måske lidt tilbage at ønske. Grafikken står skarpt, men formår ikke at peake og overgå andre på markedet ligesom når der f.eks. dumper et nyt Gran Turismo spil på gaden. Tilgengæld er leveldesignet denne gang utroligt vedludført, og bedre end nogensinde før. Træer og buske, sten og stammer, skilte og chikaner er bare placeret bedre end normalt, med mere omtanke, mere "spiller venligt". Vi kender alle situationen at hænge fast i træer og buske, skride ind bag træer og sten og diverse andre ting som får en til at bande alt langt væk mens sekunderne tikker. Dette oplever man stadig, det er jo rally - men situationerne er blevet færre, og mere spiselige. Det er lettere at fornemme størrelsen af sin bil, lettere at styre og køre sig ud af situationerne. Collision detection er ganske enkelt også blevet meget bedre end i alle tidligere Colin spil tilsammen. Derfor er det utroligt sjældent at man bander over spillets tekniske problemer, for det har ganske enkelt næsten ingen.
Championship er spillets kerne. Dette kan spilles i 1 og 2 player, og det forlænger efter min mening spillets levetid væsentligt. Udover det disker Codemasters op med endnu flere rigtigt gode muligheder for at hygge sig med kammerater. Udover at kunne vælge baner og lande individuelt, har de også samlet banerne i kategorier. F.eks. en samling af banerne med store hop, en samling af banner med masser af mudder og atter mudder, og mulighed for selv at sammensætte.
Championship mode består af rigtigt mange baner, fordelt over rigtigt mange lande med 6 baner i hver, plus en one-on-one special stage. Hver bane har deres eget specielle præg fordi vi befinder os i forskellige lande. Desværre kan man føle en gennemgående "grafik engine" tråd gennem alle baner, der kan få dem til at virke lidt for ens. Og på det hjælper ikke ligefrem forglemmelsen/udelukkelsen af nat og silende regn baner som kunne have givet mere variation. Hvor er de? Intensiteten er dog helt i top, og det er let
|
|
at blive bidt af spillet. Det kræver fuld koncentration hvis målet er at slutte på skamlen - og er man først godt halvvejs inde i et championship er det meget svært at ligge fra sig. Efter hver anden bane er der service area hvor skader på bilen kan repareres, og justeringer kan foretages på bilen. Her overrasker Colin ved absolut ikke at lade standard indstillingerne være de bedste. Personligt er jeg ikke den store justerings freak, men når man tvinges til det, og mærker betydelig/afgørende forskel er det fedt.. Kæmpe plus til Codemasters. Efter hvert land er gennemført får man mulighed for at tune sin bil. Ved at udføre en test kan man opgradere en udvalgt del af sin bil, som specielt kan gøre nytte i det kommende land/rally. Det kunne for eksempel være specielle snowtires før vi rykker ind i Sverige. Man har kun to forsøg til testen, og vindes den er den opgraderede del bilens for altid, tabes testen kan man forsøge den næste gang. Så vil der bare være to eller flere tests at vælge imellem næste gang. Det er normalt at komme lidt bagud med disse tests, men heldigvis er der flere lande end tests, så ved afslutning af et helt championship vil de fleste have fuldt opgraderet bil. Colin McRae Rally 4 er ganske enkelt suverænt. Det spiller bare, og mit største kritikpunkt har som sådan ikke noget med selve spillet at gøre (og dog læs mere). Det er ganske enkelt spillet indpakning, design og menuer. Codemasters minimalistiske pis og enkle design i sort/hvid enkle farver, fontstørrelse 4 og 5 som de har kørt med siden Colin 2 fungerer bare minus. Tror de vi alle spiller på et biograflærred på første række, eller har de glemt det er en konsol og ikke en PC udgave. Man skal ganske enkelt nærmest sidde med kikkert, og smart bliver til kikset, og enkelt design går ud over funktionaliteten. Et godt eksempel på hvor designet råder frem for funktionaliten er i service area, hvor listen over ting der kan repareres er 9 forskellige emner, men man vælger at vise de 7, hvor man skal scrolle ned for at se de 2 sidste.. Aller mest desværre hives en del af designet med hen i kørslen, hvor der på skærmen er placeret et alt for lille og gnidret speedometer, og en tidslinie med mellemtider man nærmest ikke kan se - eller i hvert fald kræver at man skal løfte blikket istedet for at kunne skue i øjenkrogen. Simpelthen for dumt.. Man kan med ro købe Colin McRae Rally 4 hvis man er til seriøs rally, det er godt.. Humor er der intet af (hvis man ser bort fra co-drives accent), der er ikke mange "omgivelser" hvis vi ser på tilskuere og hujene fans. Colin er tørt, så tørt som det kan blive, på godt og ondt... Rå rally, godt udført...
|
|
|