SSX 3

Vinden begynder at bide i kinderne, frosten er ved at have sat sig fast i de tidlige morgentimer. Kulde og frost er ikke altid lige sjovt at blive udsat for, men EA har for 3. gang den helt perfekte løsning til dig.

Forestil dig et stooort bjerg, dækket med tykke driver af sne, aflejringer af is, dybe områder med det fineste og helt uberørte puddersne. Tilføj laviner, grotter, træer, bænke, buske, fugle, egern og en opbygning af dette bjerg der giver dig über fede muligheder for at sætte af, og lave de mest fantasifulde og halsbrækkende stunts på vej ned af dette bjerg. Alt det her og meget mere har EA Big komprimeret ned i cd størrelsen og giver dig nu muligheden for at opleve det hele fra din varme stue.

3. kapitel af en forhåbentlig længere historie er på gaden. Uden at sige et ondt ord om de 2 foregående titler i SSX serien, så er 3. gang så absolut lykkens gang.

Spillet er samme glimrende koncept som før, men med masser af nye drejninger og tiltag til alle fans af SSX og som absolut bør tiltale en endnu større skare af PS2 ejere derude. Hvor man før nærmest kun havde ræs på snowboard, så har man denne gang taget en bredere tilgang til spillet.
Der er et bjerg, det er delt op i 3 tinder, hver af disse har mellem 5 og 10 decideret baner. Med decideret baner mener jeg at man, i større end mindre omfang, har frit valg for hvilken vej man vil ned gennem banerne. Der ER nogle begrænsninger, men banerne giver utrolig mange muligheder for genveje og svipture bredt og vidt ned gennem banerne.

Spillet er delt op så man skal kæmpe sig gennem forskellige discipliner indenfor freestyle, race og freeride. Freestyle betyder at du skal lave tricks, masser af tricks, alene på banen, bl&a. med en lang rampe på en hundrede meter, højeste score vinder guldmedaljen.
Race er det kendte fra de tidligere spil, ræs ned gennem de kolossale sne mængder og kom først over målstregen. Freeride giver dig mulighed for, frit, at lege dig ned af bjerget. Undervejs i freeride dukker der dog opgaver op som man kan vælge at løse eller bare ignorere. Det kan være opgaver som at man må ikke forlade jord(sne)overfladen i mere end 8 sekunder sammenlagt indtil næste checkpoint.
Sjovt og anderledes. Du vælger selv hvornår og til dels hvor du vil udføre de forskellige baner, der er dog kun en tinde låst op af gangen. Når du så har udført og vundet tilstrækkelig med ture, så er det videre til nye, endnu flottere og udfordrende baner.

Banerne er utrolig veludførte. De er store som rundetårn, brede som det sejeste ymer og langtfra kun knæhøj karse. Farver sprudler, effekterne blæser om ørene på dig, mulighederne for udfoldelser og hvilken vej du vil er utallige. Man kan virkelig se at der er testet igennem på spillet og at man har proppet så meget som syntes muligt ind i. et lettere måde at beskrive det på er:
"Jeg mangler ord".

Der er andre muligheder i spillet, der er en arcade-agtige spilmode, en multiplayer del og naturligvis skal vi ikke snydes for en online del til alle os der har været forbi Central Station med det sorte underholdningsalter.

Online delen har jeg desværre ikke selv kunne teste, grundet netværksproblemer privat, har spillet været forbi en ekstern "konsulent". Han har desværre været grebet af selve spillet i både multiplayer og alene, så han med skam i blikket kiggede væk da spillet skulle returneres. Spillet er kun blevet testet nogle få gange online. Til gengæld fik jeg følgende sætninger med mig hjem.
"Spillet er simpelthen så genialt, at jeg fik brugt for meget tid på at dygtiggøre mig i 1 player delen. Men, de gange jeg afprøvede onlinedelen, så var det iført headset, og fuld fart ned over

pisten i en head to head konkurrence. Man udfordrer personer i "skihytten" i online delen, hopper ud på en bane, og samtidig mens man viser ham dit rygmærke hele vejen ned af bjerget, så kan man med headset tirre personen med ydmygende men ikke personlige fornærmelser (der er det normale regelsæt som omhandler god opførsel og skik i online delen). Hvis du bander og sviner til kan der i yderste konsekvens ske en ophævelse af din onlinelicens på spillet, dette tager EA sig ret til med 90 dages varsel. Dette tror jeg bare skal ses som en understregning af at man ønsker et sobert og ordentligt sprog i online-delen mellem ukendte mennesker. Hvad du siger til din fætter på Fyn, når i boarder ned af bjerget tror jeg de er mere ligeglade med.

Spillet er læsset med detaljer og nye ting som man kun kan sige "prøv det" til. Der er selvfølgelig muligheden for at lave tricks som ikke er af denne verden. Den kendte adrenalinboost er der stadig og über tricks er vildere end du kan forestille dig.

Styringen er for de fleste lige til at gå til. Hvis man ikke er kendt med de basale funktioner på joypadet, skal man nok regne med at bruge ?-1 time på det, men så er du også helt med.

Det grafiske er så flot som jeg overhoved vil mene det kan være. Jeg glæder mig kun til en eventuel fortsættelse, for hvis de kan forbedre det her, så er det som at være der selv næsten. Personerne bevæger sig utrolig livagtigt og flydende, omgivelserne reagerer tro mod det som der sker når træerne knækker over og styrter til grunden, eller nå lavinen sætter i gang (dette er udtalt uden faktisk at have været i midten af en lavine, men fornemmelsen har jeg nu!). lyseffekter og når sneen står ned i, snart sagt, tykke stråler, ser så forbandet godt ud, og selv om refleksionerne af lyset, sneen og alt det andet er utrolig flot og derfor også blænder en smule, så er det bare med til at sætte utallige prikker over i'et.

Jep, jeg fabler løs med lovord. Der er også kun så få og små "fejl" at de ikke er værd at nævne. Altså, udover at du KAN komme til at sidde fast nogle steder, men sker det så er et hurtigt tryk på Select, nok til at bringe dig tilbage på banen. Derudover så lovpriser jeg stadig de store baner, men kunne godt have brugt et par skilte, eller nogle bemærkninger fra kommentatoren når jeg er på vej derud hvor banen slutte, eller hvor jeg umuligt KAN komme over. I stedet falder jeg i døden. Men det er småting som ikke sker ofte og faktisk ikke forstyrrer din spiloplevelse i helhed.

Lydeffekterne og stemmerne er igen geniale, jeg har ikke fået snuset mig frem til hvem der lægger stemmer til figurerne, jeg morer mig bare undervejs og sender en positiv tanke om god casting til EA BIG. Musikken i spillet er et soundtrack som jeg mener kan stå alene. Det er proppet med fed musik fra Felix Da Housecat, N.E.R.D, Red Hot Chili Peppers, Jane's Addiction, Chemical Brothers, Fatboy Slim og jeg kunne blive ved i en uendelighed (der tages forbehold for enkelte læseres opfattelse af "en uendelighed" :o). Samlet så smelter musikken brillant sammen med adrenalinen i blodårerne og de buldrende laviner og den fine puddersne.

Hvis du er i tvivl, så understreger jeg det lige. Du skal eje SSX 3. Det bliver du nødt til. Det mindste du SKAL gøre er at leje det i Blockbuster eller et andet sted, spille det en aften eller to. Hvis du ikke herefter løber ud for at købe det, så er du enten allergisk overfor sne, sjov og fuld fart. Du er også af en anden opfattelse end jeg er. Det sidste skal dog selvfølgelig være tilladt, jeg forstår det bare ikke. Personligt så jeg intet i snowboard, før jeg spillede SSX. Nu står det på hylden og er de spil der samler absolut mindst støv.