X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Nuclear Strike


Desert Strike, Jungle Strike, Urban Strike, Soviet Strike og nu Nuclear Strike. En eller anden må ku' li' de hulens helikopterspil, ellers fortsatte EA vel ikke med at lave dem!?

Nuvel jeg kan såmænd godt li' dem. Desert Strike på Amiga'en, det var bare et spil som der bliv spillet ret meget i det lille hjem. Da det så blev nævnt at dette spil ville have 3DFX support, ja så var det jo lige pludselig endnu mere interessant!

Lad mig med det samme slå fast: kunne du li' nogle af de andre "Strike" spil, så skal du eje dette her. Det er bare det fedeste af dem!

Spillet er i bund og grund det samme som de andre. Du flyver rundt i din helikopter og skal skyde ting, redde folk, samle ting op osv. Men missionerne er da stadig udfordrende (i hvert fald senere i spillet), og da gameplay'et så er i orden, og grafikken og lyd i særklasse (især grafikken), kan det kun blive et hit.
Altså, grafikken skal bare ses! Der er kælet noget for detaljerne. Eksplosionerne er fede, og hvis du f.eks. skyder et skib så det eksploderer, vil det få vandet til at bølge, således at omkringliggende skibe også vugger med. Småting? Tja, men det er sådanne nogle ting der gør at mundvandet leger vandfald når man ser grafikken. Lyseffekter, flares, røg, tåge. Det spil her har det hele, og et godt gameplay. Det er ikke bare fed grafik jeg falder for, jeg har spillet siden '79, så jeg ved hvad gameplay er. Ok så jeg er en gammel idiot der kan li' simpelt gameplay, men sådan er vi gamle idioter altså. Dengang jeg var dreng... (cut!)

Hvis du vil ha' fed helikopteraction (og en ganske sej plakat, der er med i pakken - hurra!) til de kolde, mørke vinteraftener, så er her spillet. EA er et af de største firmaer på spilmarkedet. De tjener mucho monetos, men med titler som dette, fortjener de det også.

Nuclear Strike
Anmelders vurdering
8/10