Men spillet, derimod, er noget helt andet. Du kan ikke undgå at synes at grafikken er pæn. Selv uden et 3D grafikkort kører det pænt. Med et 3DFX kort, er det bare guf! Det ser for blæret ud. Heldigvis er lyden næsten ligeså god, fine lydeffekter fra slag, støn, publikumsjubel, kommentator, etc. Det kan sågar blæses ud i Dolby Surround, hvilket giver en ganske overbevisende effekt hvis man har et Surround anlæg! For resten kan de grafiske effekter slåes til/fra efter behov, hvilket giver folk med mindre kraftige maskiner en chance for at følge med.
Gameplayet er ligetil, og selv om jeg vil anbefale et joypad, kan det sagtens spilles med tastaturet og stadig være skægt. Det hele er enkelt. Der er en knap til at spille puck'en videre, en til at skyde, og en til at løbe. Du kan også skubbe til modstanderen eller lange ud efter puck'en. Dine bevægelsesmuligheder kommer an på om man har pucken eller ej.
Dine spillere bevæger sig realistisk, og kan endda finde på at blive sure når noget går dem imod. F.eks. når en spiller sendes i straffeboksen, eller når der er scoret. Så jubles der naturligvis.
EA har virkelig gjort sig lidt umage med dette spil. Jeg havde frygtet at en 3D-ficering (udtales tre-d-ficering) af spille ville give problemer i form af irriterende kameravinkler og for megen grafik og ingen gameplay, men min frygt var heldigvis ubegrundet.
NHL '98 er en godt spil, selv for folk der ikke er vilde med ishockey. Hvis man ER ishockey-fan, så SKAL man bare eje spillet.