Udover den ret så vilde grafik, byder Quake II også på ganske atmosfæriske lyde, f.eks. alle mulige skrig, drøn, knirke-lyde, ting der gi'r sig etc. Det hele kombineret med de radiosamtaler du overhører ind imellem.
Banerne i Quake II er store og lange, og derfor kunne man forestille sig at det ville være ret svært at finde ud af hvad pokker man i grunden skal gøre. Men det er nu ikke så slemt. I spillet har du en informations-computer (tryk F1) som viser dig hvad dit næste træk er. Den fortæller dig ikke i detaljer hvad du skal, men blot at du nu skal "Rydde fængslet for vagter og trænge ind i afdeling C" eller noget i den stil. Det giver dig lige det skub du skal have, for at komme videre.
Monstre og fjender er der også mange af. Fra de latterligt nemme, men stadigvæk irriterende soldaterbeder (de angriber tit i samlet flok), til den store satan Tank, der er mere maskine end menneske. Eller hvad med den møg-irriterende Iron Maiden - en kvinde som ikke just er specielt feminin. Eller den hunde-lignende skabning der affyrer en tentakel som suger livet ud af dig!
Der er dog ikke kun nye fjender, der er også nye venner. Yep, når du spiller multi-player - og det vil du, for det er fatalt godt - er der kommet mulighed for både at vælge mandlige og kvindelige spillere (den ligeberettigelse er ved at tage overhånd), og der er 15 mandlige skins, og 10 stk. til damerne. En ret fed detalje. Det er for herligt at have så mange valgmuligheder. Man har meget nemmere ved at genkende modstanderne. At der så i blandt de mange skins er en del totalt-seje (check Voodoo damen!), gør jo ikke noget!
Man kan forresten også vælge om spilleren er venstre eller højrehåndet, hvilket gør at ens våben bliver flyttet til den anden side. En detalje, men en fed en.
Quake II er ikke perfekt. Fjenderne er som sagt blevet mere intelligente, de dukker sig og springer til siden, men prøver stadig at løbe igennem døre og gitre. Våbene er fede, især er jeg vild med railgun'en, som suger ammo som en amerikanervogn suger benzin, og BFG'eren (kendt fra Doom) er også vendt tilbage. Den er imponerende at se på, en glødende kugle blevet affyret, og den skyder stråler ud i alle retninger. Men den er for besværlig at bruge.
Med nye våben, jetpacks, fed grafik, seje lydeffekter, klart bedre baner og meget mere, er Quake II et klart hit. Har man adgang til multi-player, så er det helt sikkert at dette spil skal bare ejes. Men da single-player delen også er klart forbedret, anbefales det alle at købe spillet. Hvis du da er til hård og rendyrket ACTION.
Der var mange der var i tvivl om Id Software kunne klare sig uden Romero, deres ex-medarbejder. Quake II slår fast med syv-tommer søm at han er ikke er noget stort tab! John Carmack og de andre gutter har klaret sig fint uden Romero, og de ser ud til snildt at kunne klare fremtiden. Det skal blive interessant at se om Romero's projekt (Daikana, tror jeg arbejdstitlen er) bliver lige så godt som Quake II.
Du vidste det allerede fra starten. Jeg elsker dette spil. Køb det. Du skal bare eje det, ellers går du glip af en klassiker!