Burn, baby burn! Bilkrigen er brudt ud, og du befinder der i centrum af begivenhederne. Watch out!
Twisted Metal 2? Kom 1'eren nogensinde på PC? Måske har jeg sovet, men det er i og for sig også ligegyldigt, det her er den kendte (og faktisk RET populære, ifølge salgstallene) 2'er af et af de første Playstationspil.
I spillet kan du vælge mellem en række ret så farverige personligheder, som hver har deres mere eller mindre psykopatisk ombyggede bil, som kun har et formål: At smadre modstanderne (det er nu dejligt når det er så simpelt).
Nå, men det lyder jo meget fedt, og det er det også. Fordi spillet har nogle totalt morsomme aspekter. F.eks. er køretøjerne ret varierede, fra Axel der er en menneskelig hjulaksel, til en monstertruck, en tank, en strandbuggy, en motorcykel, en stor lyserød Cadillac, osv. Samtidig kører du på ret så eksotiske steder, som f.eks. i Paris, hvor du kan komme op i Eiffeltårnet!
Anyway, når du har valgt et køretøj, er det bare om at smadre de andre. I drøner rundt på banen, og der er flere måder at tilføje modstanderne skade på. Du har altid et maskingevær til rådighed, som dog ikke er vildt effektiv. På den anden side har du ubegrænset med skud, så hvorfor ikke plaffe løs hele tiden?
Rundt omkring på banerne finder du også spændende våben, f.eks. napalm, missiler, målsøgende missiler, springende bomber, men også turbo'er og førstehjælpskasser er at finde. Hver person har sit eget specielle våben, f.eks. har politivognen en sirene der udsender ret så irriterende stråler! De specielle våben bliver opbygget efterhånden som man kører rundt.
Banerne er alle ret djævelsk designede, og man kommer snildt til at smadre ens køretøj ret meget, bare ved at prøve at flygte fra modstanderne. Til tider er der
|
|
vildt kaos, for det er jo alle mod alle. Men det er såmænd også vældig fedt, så kan man skyde løs på to der prøver at slå hinanden ihjel - i hvert fald indtil de begge retter opmærksomheden mod dig! Udover Paris, kommer du også til Hong Kong, Antarktis, Holland, og du kommer til at køre på en bane som faktisk bare er en række hustage - pas på ikke at falde ud over! Det går som sagt heftigt for sig, og spillet er absolut underholdning så det vil noget. Jeg har spillet Playstation versionen en del, og synes den var fed, selv en-spiller delen har jeg haft ret megen fornøjelse af den (selv om slutsekvensen er kedelig og den sidste boss for NEM). Link-delen på Playstationen var fed, men PC udgaven giver ligesom Jet Moto mulighed for at spille i netværk, og så bliver det for alvor sjovt! At sidde 4 mand høj og bare hamre-smadre-skyde-jorde-skubbe menneskelige modstanderne, det er bare lykken. Det er simpelthen bare for morsomt! Hvis man spiller meget i netværk, er dette spil altså for fedt. Uanset om man er alene eller sidder flere, er det ren lykke at tordne ens monstertruck hen over de stakkels modstandere, og næsten mærke dem knase under dine hjul, samtidig med at du lige fyrer et par målsøgende missiler af og blaster en modstander til atomer. Grafikken i Twisted Metal 2 er også vellykket, faktisk er den (med 3DFX kort) en del bedre end Playstation versionen, så der er intet at klage over. Lydene er udmærkede eksplosioner og skrig fra personerne når de dør etc. Det eneste negative der kan siges om spillet, er at det helt klart er bedst med 3DFX kort. Uden et sådan, ryger der en del charme (og hastighed!). Har du ikke 3DFX kort, kan du godt trække 1-2 point fra min karakter. Os der har 3DFX, vi kan så bare glæde os over at der kommer så fede spil her.
|
|
|