Worms 3D

I'm a wormoholic

Orme lever ikke i fred og ro under jorden. Det har Team 17 dokumenteret med deres utallige versioner af Worms på tværs af stort set alle formater. Denne art, man tidligere så som laverestående og blot trådte på, er i virkeligheden små dræbermaskiner der ikke skyer nogen midler i krig. Vi har kigget nærmere på ormenes indtog på 3D scenen.

Hvis du, kære læser, aldrig har stiftet bekendtskab med de nuttede orme, er du gået glip af et utroligt fængende spil. Chancen for, at der sidder en sådan gamer, er nok så lille som en istap i helvede. Tilgengæld er der højst sandsynligt massere af Jer, der kan nikke genkendende til følgende sætning: "2D er død, det samme er ormene". 2D er ikke død, det blev for nyligt bl.a. bevist med Viewtiful Joe, Capcoms flotte 2,5D action spil. Hvad angår ormene, så forsikrer vi Jer at de stadig lever i bedste velgående i den tredje dimension. Read on.

Leverer de varen?

I sidder måske med is i maven og venter spændt på svaret om de stadig rykker og hvis I ikke allerede har gættet det i vores intro, kan vi forsikre Jer med direkte skrevne ord; Jo, de rykker. Med indtoget i 3D har de bevaret den gamle magi og lidt til, da nye dimensioner frembringer nye taktikker, kan det næsten føles som om det var første gang man sad med de gamle spil i hånden, ahh disse minder. Miner er stadig placeret på banerne, det samme gælder de store grønne tønder med petroleum. De gamle våben har igen fundet deres rette plads i arsenalet hos dræber ormene, så gamle kendinge skal ikke bruge mere end fem minutter til straks at føle sig hjemme igen. Nye tiltag i våbnene er det da også blevet til, som for eksempel nuke missiles.

Vil du se mit smukke arsenal?

For at få låst op for de nye våben, bliver man nødt til at kæmpe sig igennem singleplayer delen. Ikke at dette er en skidt ting for den er sjov at spille. Man kan vælge Campaign Missions hvor det gælder om at opfylde noget bestemte mål, f.eks. at man som det allierede hold skal slå de resterende axis magter ihjel på Wormaha Beach. Nogen af dem inkluderer også solo missioner hvor man starter uden våben og derefter skal indsamle disse og fuldføre missionen. Når man kommer et godt stykke ind i disse åbner man op for Challenges, hvor der eksempelvis skal bevises at man er mester i at bruge en jetpack og flyve rundt på banen og ramme bestemte mål inden for tidsgrænsen. Challenges er generelt ikke så sjove som kampagne missionerne, men når det giver mulighed for at få nye våben til at skabe død og lemlæstelse, hvem kæmper sig så ikke igennem?

De er overalt

Singleplayer kunne sagtens holde os fanget, for her er masser at tage sig til, men vi kommer ikke udenom at det er i multiplayer den bedste del af spillet skinner igennem. Det personlige præg man kan sætte på banerne giver nærmest uendelige muligheder for en helt ny kamp hver gang - det eneste man behøver, er at indtaste eksempelvis hvor spredt øerne skal være, hvor mange broer osv. og vupti, banen er klar til spil. Det er ganske enkelt en fryd for øjet og topunderholdning når man benytter de omgivelser man selv har skabt, til humoristisk krigsførelse. En af vores favoritter var, da vi ganske provokerende, stillede op foran modstanderens orm og puffede ham ganske stille ind i en mine, hvorefter han fløj fluks over i den næste og derefter videre ud i vandet hvor druknedøden ventede. Der blev grinet, grædt og svoret hævn. Spillerens lille hær af orme kan man selv navngive, vælge egne prædefinerede stemmer til, special våben og sågar hvilken gravsten de skal hvile under.

Sidste orm på skansen

Her til sidst må vi hellere grave dybt efter nogen små kritiske ting vi kan påpege. Grafisk er det er ikke verdens vidunder, men alt fra passende sjove ansigtsudtryk på ormene til måden banerne bliver sprunget i luften på, passer fint ind i den stil man kunne forvente. Den kunstige intelligens giver en god udfordring, men gør til gengæld også dumme ting, som at stille sig oplagt op ad den sikre død, vi så sågar en der gik direkte i vandet. Kontrollen er en mærkelig sag; af en eller anden grund kunne vi ikke finde ud af, at inverte kontrollen, selvom det står ordret i manualen at man skulle kunne gøre det og da vi skulle spille multiplayer, ville spillet ikke godkende kontrollerne i port 2 til 4, så derfor måtte vi deles om et enkelt joypad. Dette er dog ikke noget der ødelægger spillet, blot et luksus problem. Selvom det kan være sjovt at spille alene bør hovedgrunden bag anskaffelsen ligge i multiplayerdelen, for der er ingen tvivl om, at det er her at det er sjovest. Worms 3D udkommer også til Xbox, PS2 og PC - PC versionen indeholder yderligere en online funktion.

Konklusion

Vi frygtede at dette ville være enden på Worms serien men vores bange anelser blev sat til skamme, for der er ingen tvivl om at de stadig kan deres kram. Hiv vennerne ind til en omgang tæv og hyg jer med en omgang rå, simpel og uforfalsket multiplayer.