Men der er da også en del slåskampe, men de er faktisk meget veludførte. Man kan vælge mellem 100% tur-baserede kampe, eller den mere spændende form, Active Time Battle (ATB) hvor fjenderne angriber dig hvis du er for sløv til at reagere. Det giver kampene lidt mere tempo.
I kampene vil du hurtigt lære at bruge de forskellige våben - ikke bare sværd og sådan, også et våben som hedder Materia. Materia er en slags "brændstof" til at udføre magi. Man kan både være heldig at finde materia, og det kan også købes nogle steder i spillet. Man kan kombinere forskellige slags materia, og på den måde opnå forskellige effekter. Noget som giver et ekstra element til kampene! Materia har dog nogle ulemper. De giver måske flere Magic Points, men så tager de måske nogle points fra styrke. Det hele bør tages under overvejelse når, når man spiller.
Jeg vil slutte af med at kommentere en relativ vigtig del af spillet, nemlig grafikken og lyden. Lad mig med det samme sige at grafikken teknisk set måske ikke er den bedste på Playstation, men rent atmosfæremæssigt er den nærmest eminent. Fra de mørke gader og bygninger i byen, til de flotte effekter under kampene (nogle af dem er for fede!) når man bruger magi - det er ren klasse. Lydeffekterne er der ikke så meget at sige om, de er der og de gør det helt ok. Musikken er til gengæld fed. Alene den kendte FF musik på credits skærmen (den har jeg hørt utallige gange på de gamle spil) fik mig næsten til at græde snot, så smuk er den. Men også musikken i selve spillet og i mellem-sekvenserne (som er fantastisk flotte) er helt i top.
FF VII er uden nogen form for tvivl det bedste Role Playing Game nogensinde på Playstation. Square har skabt en klassiker, og de ved det selv. Det ses tydeligt i deres reklamer ("it's to a human what headlights are to a deer"). Jo, der er dømt verdensklasse over hele linien, og FF VII er da også allerede det bedst-sælgende Playstation spil.
Tips
Når du skal sætte dine folk i formation, så sæt folk med dårligt forsvar eller langtrækkende våben bagerst. Logik for burhøns? Måske, men ikke mange gør det!
Hvis du overnatter på en Inn, får alle dine folk maksimeret deres Hit Points og Magic Points.
Aeris' Limit power og Healing Wind giver Hit Points til alle dine folk.
I ATB mode, jo længere du er om at komme fra et sted til et andet, jo større chance er der for at du bliver angrebet. Derfor: Skynd dig.
Husk også at skulle du få opbygget nok power til et Limit Break move, og du ikke bruger det, så er det klar til næste gang du slås!
Sidste note: Det skal dog lige nævnes, at FF VII stadig ikke slår det bedste RPG nogensinde - Chrono Trigger på SNES (også fra Square). Andre anbefalelsesværdige RPG'er er Act Raiser, Lufia I/II, Earthbound, Breath of Fire, og naturlig vis Legend of Zelda og Secret og Mana (også et kanonspil).