X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Sonic 3D


Kan Sonic brillere lige så smukt på pc'en, som han gjorde det på Mega Driven?

Det er altid rart at se nye spil fra Sega PC, eftersom mange af Sega's spil er helt suveræne. Sonic serien er absolut ikke at kimse af, det er en række superbe platformspil, og et par af dem har allerede været udgivet på PC. Her er den nyeste i serien.

Inden du begynder at tænke "Wow, Sonic i 3D" må jeg desværre skuffe dig og afsløre at det hele kun foregår i et isometrisk 3D miljø, dvs. at du ser det hele skråt oppefra. Det er hvad der er af 3D i det spil. Men spillets værdi kommer jo ikke kun fra grafikken...

I spillet styrer du naturligvis Sonic. Den onde Dr. Robotnik har kidnappet de små Flickies, nogle fuglelignende væsener, og det er nu op til DIG at redde dem. Doktoren har dog lavet dem om til onde skabninger, men du lave få dem tilbage til deres normale tilstand ved at slå dem.

Så det hele går altså ud på at du som Sonic farer rundt (i høj fart) og finder dine små venner på hver bane, og når du har fundet dem, skal de bringes til en teleporteringsring (hm, sjovt ord!) og vupti, så er de reddet. Det er i store træk hvad
spillet går ud på. Fra tid til anden møder du en "boss", altså en større modstander som skal slås, og der er da en smule variation i banerne, men ellers kan man godt sige at spillet er rimeligt ensformigt. Det er dog stadig ganske sjovt at spille engang imellem.

Det der chokerede mig mest, var grafikken. Den er ok, uden at være imponerende, og selv om den ikke kører 100% flydende, kunne jeg nok leve med det, hvis ikke det var fordi jeg havde prøvet samme spil på den PC-baserede Sega Megadrive emulator KGen. På den emulator kører spillet 99% flydende, og er faktisk 99% magen til PC version. Hvad er gået galt her?

Kan det virkelig passe at en emuleret version af spillet kører bedre end en såkaldt "native" version (lavet specielt til PC'en)? Åbenbart. Det har trukket et point fra min karakter, da det viser at enten er Segas programmører sløve, eller også er Microsofts programmører af DirectX.

Jeg vil mene at dette spil kan give (mindre) børn meget sjov, men hvis jeg skal spille den slags her, skal det altså kører godt, og så foretrækker jeg den emulerede version. Download KGen istedet for. Det er billigere og sjovere.

Sonic 3D
Anmelders vurdering
6/10