Assistant) der kan bruges til på ethvert tidspunkt at læse/høre/se oplysninger du tidligere har fået. Selvsamme KIA bør jævnligt kobles på Mainframen der står på politistationen, da det giver dig mulighed for at udveksle oplysninger med dine kolleger, der alle arbejder samtidig med dig.
Samme sted som mainframen står (og hjemme hos dig selv) er der en Esper maskine. Dem der har set filmen vil vide at det er en maskine hvori man lægger et billede, som man så kan zoome meget ind på og måske finde interessante spor. Implementeringen af denne maskine er ret vellykket, om end den naturligvis er lidt forenklet. Man skal dog stadig zoome ind og ud for at finde spor, og det giver absolut et autentisk feel!
Voigt-Kampff maskinen er også med. Det er en maskine der overvåger en persons øje, og mens du stiller mere eller mindre psykisk krævende spørgsmål, skal du holde øje med nogle målere der kan fortælle dig om personen er replikant eller ej.
Du kommer til at snakke meget i dette spil. Der er faktisk ret megen dialog, og man kunne fristes til at tro at det ville blive kedeligt, men det synes jeg personligt ikke, da det simpelthen hører til spillet. Rigtige detektiver er jo også nødt til at spørge meget.
Man finder ret hurtigt nogle spor der peger i retningen af at visse personer ikke har rent mel i posen. Derfor varer det ikke langt før du er nødt til at skyde din første replikant. At skyde er ret nemt. Man trykker blot højre museknap og man får et sigtekorn. Du får brug for at være hurtig på aftrækkeren, så de anbefales at besøge træningsbanen. Og husk at tale med dine kolleger, samt at komme hjem nu og da.
Der masser af folk at snakke med, masser at lave, og selvom det kan virke lidt lineært (i modsætning til hvad manualen siger), er spillet underholdende. Grafikken, lyden, dialogen, stemmerne - det hele er meget gennemført og stemningsfyldt.
Faktisk er grafikken - selv om den er lidt grov i det nogle gange - ret fed. Når man går fra en lokation til en anden, er det ikke ualmindeligt at kameraet simpelthen bare flytter sig med en. Det ser ret flot ud!
Spillet er helt klart sit navn værdigt, og der er kun nogle få detaljer der forhindrer mig i at give det 10 ud af 10. For det første kan man dø - derfor skal der saves ret tit. Den anden lille detalje er, at når spillet først er gennemført, er der ikke meget mere at hente i det. Manualen skriver at ikke to spil er ens, og det er de måske heller ikke (jeg har dog ikke gennemført det to gange endnu), men jeg synes nu at jeg oplever stort set det samme hver gang jeg prøver at starte forfra. En anden detalje - som intet har at gøre med selve spillet, er at den danske manual der følger med er… hm, mindre heldig. Grammatiske fejl, et par slåfejl og et par enkelte dårlige oversættelser præger den.
Ser man bort fra de to ovennævnte detaljer, har man vel det bedste Blade Runner spil man kunne tænke sig. Jeg er i hvert fald tilfreds, og hvis spillet kan tilfredsstille en Blade Runner fanatiker, kan det ikke være helt dårligt, vel?