Selv om jeg var forblændet af den superbe grafik, kunne jeg dog ikke undgå at lægge mærke til den yderst kompetente lyd der akkompagnerede spillet. En faktisk helt acceptabel kommentator fortæller hvad der sker, og naturligvis siger han spillernes navne, og selv om udtalen er ret morsom fra tid til anden, gør han det helt godt.
Nå, men efter at have tøffet rundt og sparket til bolden i et par minutter, prøvede vi at spille for alvor. Her kom både jeg og min kammerat til den konklusion at et joypad med 6 knapper nok kunne anbefales. Mine gamle gravis pads har kun 4 knapper, og det gør at der er et par funktioner der ikke kunne mappes. Det gik dog nogenlunde alligevel, og jeg må nok sige at "feel'et" i Fifa '98 er blevet noget bedre end de tidligere versioner. Det er ikke i klasse med International Superstar Soccer på N64, men helt klart en forbedring. Lad mig nu bare slå det fast og sige at det er det bedste fodboldspil på PC hidtil.
Grafikken er kanonhård, lyden i top, og for en gangs skyld er gameplayet fint. Det er nemt at lave flotte passeringer, headers, etc. og i det hele taget er det et fodboldspil jeg ligefrem har gidet tage frem og spille igen og igen. Dem findes der ikke mange af på PC! Bevares, spillerne kan virke en anelse stive i det, men det kan accepteres.
Der er også en management del i spillet, og jeg må indrømme at den kiggede jeg ikke så meget på. Dels fordi jeg ikke kan udstå manegerspil, og så var selve actiondelen også total fed, hvilket gjorde at der ikke var megen tid til andet. Min kammerat spiller en del Championship Manager og den slags, og han kiggede hurtigt på det og mente at det var ikke på grund af det man købte spillet. Managerfans vil have statistikker - masser af dem.
Spillet kan også spilles uden 3DFX. Det siger sig selv, at det ikke er nær så pænt, men med en hurtigt maskine (200MHz MMX eller lign.) kan det såmænd sagtens gå an. En prøve på en 133MHz med 32 MB Ram viste at det da kunne spilles med lidt detaljer slået fra, men når man havde set 3DFX versionen, så...
Det er da bl.a. også de lidt høje krav der gør at spillet "kun" får nedenstående karakter. Ligeledes havde det været lækkert hvis "feel'et" havde været perfekt. Det sidste der trækker lidt fra, er det faktum at det ikke er vildt spændende at spille mod computeren, men det er det naturligvis sjældent. Fodboldfans med udstyret i orden kan godt hoppe ned i den lokale biks og smide pengene på bordet.