Missionerne er delt op i overordnet mål, med 2 eller flere underliggende missioner der hænger sammen. Det kan f.eks. være nødvendigt at gennemføre en del af en bane for at nå hen til et lager med sprængstof, som du skal bruge på en anden bane til at sprænge en snigskytte installation i stykker. Til din hjælp har du et assorteret arsenal af våben, fra håndgranater og molotov cocktails til AK-47 og panserværnsraketter. Banerne er rigtig godt bygget op, udover at det er grafisk rigtig flot. Du får virkelig mulighed for at afprøve dine guerilla kampteknik. Og hvis du ikke havde en inden du startede på Freedom Fighters, så kommer den uden tvivl hurtigt i løbet af spillet.
Samlet set vil jeg sige at spillet har gameplay der binder mig til den bløde lænestol i flere timer af gangen. Sværhedsgraden er der flere indstillinger for. Men det er stadig min mening at i sådanne spil, som virkelig binder mig, er det sjovest at spille på en forholdsvis høj sværhedsgrad.
Sværhedsgraden betyder blandt andet at der enten er mange healthpacks eller rigeligt med ammunition og forskellige våben, eller at der ikke er. Der er en optimering af A.I. men jeg syntes at den ikke adskiller sig meget fra et par timer på de lette sværhedsgrader. Dette syntes jeg er perfekt. Det er dumt at skrue voldsomt ned for A.I. som er så bærende i dette spil. Så er ideen med en nogenlunde ens A.I. og så i stedet en del flere healthpacks absolut den bedste løsning.
Grafisk ser det rigtig godt ud. En ting er at der, i stil med hvad vi "kender" IO Interactive for, er gjort meget ud af små og store detaljer. Noget andet er den sammenhæng man har i spillet. At byen, i løbet af spillet, bliver mere og mere ramponeret efter kampe i gaderne er en god og flot detalje som er med til at øge din følelse af sammenhæng og kontinuitet. Når man kigger på spillets 3D effekter og rendering i lys, sne, eksplosioner mv. sidder man let savlende tilbage. Igennem spillets gang forandrer sæsonerne sig, og man skal bl.a. igennem bidende kolde og sne fygende baner, som virkelig sætter stealth, udsyn og taktik i højsædet.
Lydsiden er mindst lige så god som det grafiske. Jeg tager hatten af for Jesper Kyd og bukker mig dybt i støvet. Han formår, igen, at sætte en tæt stemning i spillet som drager en, selv efter man har slukket for det. Musikken giver dystre tanker og rammer lige i plet.
Lydeffekterne er velgennemførte, fra dine kommandoer til de andre soldater, til skud der piver gennem luften og eksplosioner der får håret til at flagre.
En multiplayer funktion, hvor op til 4 spillere kan jagte hinanden rundt er jo bare ekstra drys på toppen af kransekagen. Jeg skal indrømme at jeg ikke har benyttet mig SÅ meget af muligheden. Men det jeg har prøvet har fungeret optimalt og givet rigelig med underholdning i multiplayerdelen.
Samlet set vil jeg sige. Køb det. Det kan ikke siges kortere , så jeg vil lade det stå som denne anmelders anbefaling.
Køb Det !!