Italian Job, The (2003)

Tæsk til Cooperen

Navnet The Italian Job lyder måske velkendt for nogle af vore læsere. Det er ikke så underligt, for vi har tidligere anmeldt et spil med den titel, men det var baseret på den gamle filmklassiker, mens dette spil er baseret på nyfortolkningen af den originale film. Det første spil var slet ikke dårligt og det er L.A. Heist egentlig heller ikke.

Det er øjensynligt blevet moderne at lave spil, hvor man mere eller mindre frit bevæger sig rundt i store byer. Midtown Madness, Grand Theft Auto og Midnight Club har alle været succéer og nu følger Eidos altså trop med The Italian Job. Spillet følger handlingen i filmen, men bortset fra introduktionen og lidt still-billeder her og der, er der faktisk ikke gjort ret meget brug af licensen. Det gør egentlig ikke så meget, da man selv uden at vide et klap om filmen står tilbage med et ret underholdende bilspil.

Det skal du få betalt!

Charlie Croker og hans bande er ude efter hævn. Et tidligere medlem af gruppen, Steve Bandell, endte deres Italian Job med at dræbe et medlem af banden og derefter stikke af med alt det guld, de efter meget besvær havde stjålet. Croker og Co. har nu sporet Bandell til Los Angeles og deres plan er naturligvis at gøre hans liv så surt som muligt, primært ved at stjæle alt guldet tilbage.

Gentagelser

Dette udmønter sig i et spil, hvor man på en række missioner i L.A. og omegn skal udføre forskellige opgaver, der er nødvendige for at kunne gennemføre planen. Fælles for alle opgaverne er, at de skal udføres på fire hjul. De arrige små Mini?er, der også blev brugt i den første film, har igen en fremtrædende rolle, men på vej igennem spillet kommer man også til at håndtere køretøjer som varevogne og gamle amerikanerbiler. Missionerne er typisk delt op i 2-4 afsnit, hvor hvert afsnit tager et minuts tid at gennemføre. Det vil sige, hvis man gennemfører det første gang. Langt de fleste af missionerne har en tidsgrænse der gør, at man er nødt til at lære ruten at kende, før man kan gennemføre missionen. Når spillet så også er opbygget således, at man starter igen fra det første afsnit, hvis man fejler det sidste afsnit af en mission, kommer man til at se de fleste missioner en del gange, før de er gennemført. Det kan godt lyde som en lidt træls opgave at skulle gennemføre tre afsnit, man allerede har klaret, bare for at komme frem til det afsnit, man fejlede i grundet dårligt kendskab til ruten, men afsnittene er korte og det bliver sjældent så frustrerende, at man får trang til at kaste med kontrolleren. Alligevel er det en lidt billig måde at forlænge spillets 15 missioner på.

Variation

Heldigvis har Italian Job også andre strenge at spille på. Ud over Story mode er der en udmærket Circuit mode, hvor én eller to spillere kan dyste i traditionel racerkørsel på forskellige baner. Time Trial indeholder samme baner som Circuit Racing, blot kører man her efter bedste tid i stedet for bedste placering. I Stunt Driving skal man klare en serie af mere eller mindre vanvittige forhindringer. Denne mode er faktisk ganske spændende på trods af, at man ved selv små fejltagelser er nødsaget til at starte banen forfra. Stunt Mode er samtidig den eneste mode, hvor man ikke skal tænke på mod- og medkørende trafikanter og fremstår i det hele taget meget friskt. Sidst men ikke mindst finder man Free Roam. Her kan man frit boltre sig i L.A. eller Hollywood og skabe trafikkaos, udføre vanvittige hop eller hvad man nu ellers måtte have lyst til. Oven i alt dette kan man lægge en rigtig god og præcis kontrol med bilerne, der gør at den samlede pakke har mange timers god og varieret kørsel at byde på.

Grafiske op- og nedture

Når det kommer til grafikken, er der lidt af hvert i posen. Det samlede indtryk er, at stillestående objekter som bygninger og veje er ganske flotte når man tager områdernes størrelse i betragtning, men at alle andre køretøjer end lige ens eget er yderst simple i deres udformning. Ligeledes er der ingen fodgængere at spore, og i det hele taget virker byen, ud over trafikken, ret død. Hvad man taber i den henseende vinder man til gengæld på i framerate. Der kan spores lidt hakken i det grafiske maskineri på visse passager, men for det meste kører spillet ret flydende og efterlader et overvejende positivt grafisk indtryk. På ønskelisten har vi til gengæld i endnu højere grad at kunne spore de skader på bilerne, som man rent faktisk forvolder dem.

Ingen rock eller techno

Musikalsk set består spillet overvejende af en form for retro spionmusik med mere moderne underliggende beats. Musikken falder muligvis ikke i alles smag, men den falder godt i hak med både spillet og dets tema og skaber dermed et godt underlag for især Story mode. Lydeffekterne er gode uden at være fantastiske og man savner i det hele taget lidt flere af dem. Igen her virker byen lidt død. Der er god variation i motorlyden på de forskellige biler, hvor især Mini Cooperne lyder så aggressive, at det næsten bliver for meget af det gode.

Konklusion

L.A. Heist har sine problemer. Byen virker ret død og det kan godt blive trættende skulle genspille missioner, man allerede har klaret en gang. Desuden er mange af missionerne ren udenadslære. Heldigvis har spillet også adskillige positive træk. Der er mange forskellige og varierede gamemodes at vælge i mellem, og styringen af bilerne giver en god fornemmelse af kontrol. Musikken er ligeledes et positivt bekendtskab og alt i alt er der ganske enkelt meget god underholdning at hente i The Italian Job.