Warhammer 40,000: Fire Warrior

There is only War

Engelske Games Workshop har gennem de sidste næsten 20 år udviklet det strategiske figurspil Warhammer 40.000. Omkring spillet er der opbygget en enorm og detaljeret fremtidsverden og det er denne verden, der nu bliver forsøgt oversat til et computerspil. Hvor godt det er lykkedes, kan du læse mere om her.

Det er det 41. årtusinde og der er kun krig. Det menneskelige imperium har koloniseret millioner af fjerne galakser og er i evig krig med utallige fremmede racer. Alt, fra mystiske rumvæsner, til grønne orker og dæmoniske kaos kræfter, truer konstant menneskeheden med udryddelse. En af de mange racer, menneskeheden bekriger, er en ung, men teknologisk fremskreden, race kaldet Tau. Soldaterne i denne race hedder Fire Warriors og det er en af dem, der er hovedperson i spillet. Soldaten hedder Kais og spillet starter netop, som han har bestået sin træning.

Tynd historie

Der har været våbenhvile mellem Imperiet og Tau siden det sidste sammenstød, hvor de begge led store tab. Det ændrer sig dog, da Imperiet bortfører den højtstående Tau leder Ko-Vash. Kais' første mission er at finde ud af, hvor til Imperiet har taget Ko-Vash og snart befinder Kais sig i en skyttegravskrig med Imperiets soldater. Om Imperiet så også er den egentlige fjende, vil vi ikke løfte sløret for her. Historien er ret ligetil og uden de store overraskelser. Kender man i forvejen til Warhammer 40.000 vil man da finde den en smule interessant, men for andre vil den bare virke temmelig tynd og kedelig.

Kedelige missioner

Fire Warrior er et regulært førstepersons skydespil. I rollen som Kais' skal man igennem omkring 20 missioner. I hver mission har man et hovedmål, men løbende dukker forskellige delmål op, som man er nødt til at klare først. For det meste drejer det sig om at finde en nøgle til en dør, men der er også et par ting, der skal sprænges i luften. Missionerne er alle meget ens bygget op og i ingen af dem er opbygningen original eller overraskende. Det handler, stort set, altid om at finde en nøgle eller placere en bombe. Det er trist og inspirerer ikke til at spille videre. Gør man det alligevel, så kan man gennemføre spillet på omkring 10 timer. Vil man låse op for snydekoder og design skitser, skal missionerne dog klares med stor træfsikkerhed og et hemmeligt område skal findes. Men pas alligevel på med det. Under vores søgen efter et sådan hemmeligt område kom vi til at sidde uhjælpeligt fast og måtte starte forfra på missionen. Ret frustrerende og for dårligt at sådanne fejl ikke er blevet opdaget.

Klik klik

Styringen af Kais' foregår, som i de fleste andre førstepersons skydespil på PlayStation 2, ved hjælp af de to analog sticks. Man skyder, hopper og dukker sig ved hjælp af skulderknapperne og det hele forløber uden de store problemer. Når der skal skydes, så skal man bare sigte nogenlunde præcist på fjenden, den sidste justering sker så automatisk. Det kan drille lidt i pressede situationer, men det fungerer, størstedelen af tiden, ret godt. Spillets våben er taget direkte fra figurspillet. Det er blandt andet Boltguns, Lasguns og Meltaguns. Men deres tilhørsforhold til Warhammer universet er også det eneste interessante ved dem. De er grundlæggende ret ordinære og bringer intet nyt til genren. De fleste af dem tager det desuden alt for lang tid at fylde ammunition på, så alt for ofte, bliver man fanget midt i en krydsild med et tomt magasin.

Multiplay

Spillets noget korte holdbarhed er der heldigvis råd for. Der er nemlig mulighed for at spille multiplayer både online og med split-screen. Vi har ikke haft mulighed for at teste online delen, men i split-screen kan vi godt love god underholdning, selvom det dog ikke når Time Splitters niveau. Der kan spilles både deathmatch og capture the flag, men der er for få baner og våbnene er ikke mere spændende, end de er i singleplay. Som en af de få online titler til PlayStation 2 er det værd at se nærmere på, men mon ikke vi også snart ser bedre online titler.

Ren krig

Spiller man figurspillet Warhammer 40.000, vil man utvivlsomt sidde og ærgre sig over, hvor middelmådig grafikken er. Har man siddet mange timer og malet små detaljer på sine figurer, så er det trist at se, at grafikken i spillet er så gnidret og udetaljeret som den er. Games Workshop har leveret et stort og flot univers og udviklerne af Fire Warrior har da også brugt meget af det. Men det hele virker alt for sterilt og kedeligt og ikke som en verden, der har været i krig i 10.000 år. Også animationen af figurerne skuffer. Eneste lyspunkt er nogle meget flotte mellemsekvenser, dem kunne der godt være flere af. Lydsiden er vi lidt mere positiv overfor. Især i de første udendørsbaner mærker man virkelig, at man befinder sig i en krig, hvor kuglerne hvisler om ørerne og bomberne falder til højre og venstre. Men også i resten af spillet er lydeffekterne ret troværdige. Både musik og voice-acting er ret anonym, men bestemt heller ikke dårlig.

Konklusion

Fire Warrior er et middelmådigt førstepersons skydespil. Det tilfører intet nyt til genren, og missionerne er uoriginale og kedelige. Grafikken lider under de samme slørede teksturer, som vi alt for ofte ser på PlayStation 2 og virker generelt alt for steril og kedelig. For Warhammer 40.000 interesserede er der lidt at komme efter og tørster man efter en online first-person-shooter er der da også lidt at hente her.