Heftigt gaderæs i L.A.
Dine øjne bedrager dig ikke. Vi har tidligere anmeldt et Italian Job spil, men den gang var der tale om et spil bygget over den gamle 60?er klassiker af samme navn. Filmen har nu fået en moderne efterfølger, L.A. Heist, og den er der såmænd også blevet lavet et spil over. Vi har kørt slalom i L.A., og bringer her resultaterne.
Det er øjensynligt blevet moderne at lave spil, hvor man mere eller mindre frit bevæger sig rundt i store byer. Midtown Madness, Grand Theft Auto og Midnight Club har alle været succéer og nu følger Eidos altså trop med The Italian Job. Spillet følger handlingen i filmen, men bortset fra introduktionen og lidt still-billeder her og der, er der faktisk ikke gjort ret meget brug af licensen. Det gør egentlig ikke så meget, da man selv uden at vide et klap om filmen står tilbage med et ret underholdende bilspil.
Hævn
Charlie Croker og hans bande er ude efter hævn. Et tidligere medlem af gruppen, Steve Bandell, endte deres Italian Job med at dræbe et medlem af banden og derefter stikke af med alt det guld, de efter meget besvær havde stjålet. Croker og Co. har nu sporet Bandell til Los Angeles og deres plan er naturligvis at gøre hans liv så surt som muligt, primært ved at stjæle alt guldet tilbage.
Én gang til
Dette udmønter sig i et spil, hvor man på en række missioner i L.A. og omegn skal udføre forskellige opgaver, der er nødvendige for at kunne gennemføre planen. Fælles for alle opgaverne er, at de skal udføres på fire hjul. De arrige små Mini?er, der også blev brugt i den første film, har igen en fremtrædende rolle, men på vej igennem spillet kommer man også til at håndtere køretøjer så som varevogne og gamle amerikanerbiler. Missionerne er typisk delt op i 2-4 afsnit, hvor hvert afsnit tager et minuts tid at gennemføre. Det vil sige, hvis man gennemfører det første gang. Langt de fleste af missionerne har en tidsgrænse, der gør, at man er nødt til at lære ruten at kende, før man kan gennemføre missionen. Når spillet så også er opbygget således, at man starter igen fra det første afsnit, hvis man fejler det sidste afsnit af en mission, kommer man til at se de fleste missioner en del gange, før de er gennemført. Det kan godt lyde som en lidt træls opgave at skulle gennemføre tre afsnit, man allerede har klaret, bare for at komme frem til det afsnit, man fejlede i grundet dårligt kendskab til ruten, men afsnittene er korte og det bliver sjældent så frustrerende, at man får trang til at kaste med kontrolleren. Alligevel er det en lidt billig måde at forlænge spillets 15 missioner på.
Stor variation
Heldigvis har Italian Job også andre strenge at spille på. Ud over Story Mode er der en udmærket Circuit Mode, hvor én eller to spillere kan dyste i traditionel racerkørsel på forskellige baner. Time Trial indeholder
|
|
samme baner som Circuit Racing, blot kører man her efter bedste tid i stedet for bedste placering. I Stunt Driving skal man klare en serie af mere eller mindre vanvittige forhindringer. Denne mode er faktisk ganske spændende på trods af, at man ved selv små fejltagelser er nødsaget til at starte banen forfra. Stunt Mode er samtidig den eneste mode, hvor man ikke skal tænke på mod- og medkørende trafikanter og fremstår i det hele taget meget friskt. Sidst men ikke mindst finder man Free Roam. Her kan man frit boltre sig i L.A. eller Hollywood og skabe trafikkaos, udføre vanvittige hop eller hvad man nu ellers måtte have lyst til. Oven i alt dette kan man lægge en rigtig god og præcis kontrol med bilerne, der gør at den samlede pakke har mange timers god og varieret kørsel at byde på. Grafikken skærer hjørner Når det kommer til grafikken, er der lidt af hvert i posen. Det samlede indtryk er, at stillestående objekter som bygninger og veje er ganske flotte når man tager områdernes størrelse i betragtning, men at alle andre køretøjer end lige ens eget er yderst simple i deres udformning. Ligeledes er der ingen fodgængere at spore og i det hele taget virker byen, ud over trafikken, ret død. Hvad man taber i den henseende vinder man til gengæld på i frameraten. Der kan spores lidt hakken i det grafiske maskineri på visse passager, men for det meste kører spillet ret flydende og efterlader et overvejende positivt grafisk indtryk. På ønskelisten har vi til gengæld i endnu højere grad at kunne spore de skader på bilerne, som man rent faktisk forvolder dem. Et bilspil uden techno eller rock Musikalsk set består spillet overvejende af en form for retro spionmusik med mere moderne underliggende beats. Musikken falder muligvis ikke i alles smag, men den falder godt i hak med både spillet og dets tema og skaber dermed et godt underlag for især Story Mode. Lydeffekterne er gode uden at være fantastiske og man savner i det hele taget lidt flere af dem. Igen her virker byen lidt død. Der er god variation i motorlyden på de forskellige biler, hvor især Mini Cooperne lyder så aggressive, at det næsten bliver for meget af det gode. Konklusion L.A. Heist har mange positive aspekter. Der er masser af mulighed for at variere køreoplevelsen og store områder at køre rundt på. Styringen med bilerne er meget tilfredsstillende og musikken skaber godt underlag for handlingen. På den negative side skal det så siges, at selv om det virtuelle L.A. er flot, virker byen ret død. Der er ganske enkelt ikke liv nok i gaderne. Det hører også med på den negative side, at de fleste missioner drejer sig om ren udenadslære, men med så mange andre gamemodes at vælge i mellem, er der rig mulighed for at tage en afstikker fra historien. Uanset hvad man vælger, er der mange gode køreoplevelser at hente i The Italian Job.
|
|
|