Raging Blades

Et nyt action/adventure spil har set dagens lys: Raging Blades er navnet på spillet, som med lidt fantasi kan ses som en slags efterfølger eller lignende til ældre arkadespil som feks. Golden Axe eller Final Fight.

Historien bag spillet er kort sagt, at dæmoner har overtaget herredømmet og det er nu op til dig at nedkæmpe fjenderne og genoprette freden. Før du går i gang med spillet, skal du vælge en karakter, som du så skal gennemføre spillet med. Der er i alt fire forskellige karakterer og de har hver især deres personlige grunde til at kæmpe mod dæmonerne. Du kan spille som en ridder, en kriger, en munk eller en troldmand.

Hver bane i Raging Blades indeholder et vist antal underbaner og det kan kun lade sig gøre at bevæge sig mellem banerne, når alle fjender i hver bane er nedkæmpet. For enden af hver bane møder du en boss, som selvfølgelig skal slåes ihjel, før du kan fortsætte din farefulde færd. Hvis du nu syntes at dette lyder lidt ensformigt - ja, så har du helt ret, for det er præcis, hvad dette spil er. Gameplayet er så tyndt som en kop kogende vand, og det er praktisk talt umuligt at skrive mere end et par linier om de enkelte elementer i spillet, uden at gøre hele anmeldelsen til en lang gentagelse.

Det samme gør sig gældende for kampsystemet i spillet, som jeg vil beskrive som både ensformigt og overfladisk. Du bruger en knap til et let angreb og

en anden til et hårdere angreb. Herudover kan du lave lidt kombinationsangreb, som egentlig bare begrænser sig til to tryk på den ene og et tryk på den anden. Du kan dog også lave et magisk angreb ved at trykke på trekant, men effekten af det er ikke noget at skrive hjem om. Raging Blades er mest af alt et kampspil, men også her mangler der noget: nemlig muligheden for at afværge angreb, hvilket er noget af en bet i et spil som dette.

Grafisk og lydmæssigt er spillet højst middelmådigt. Bevares - nogle af banerne og enkelte af monstrene ser da rimelige ud, men som helhed er grafikken ikke noget der vinder priser. Værst er det dog at nogle baner er så mørke, at det er svært at se, hvad der foregår og her hjælper det altså ikke at justere lysstyrken på dit fjernsyn. Lyden er lige så middelmådig som grafikken og det eneste gode at sige om den, er at voice over'en er (sikkert utilsigtet) er ret morsom på en b-films agtig måde.

Raging Blades indeholder en multiplayerdel, hvor du kan kæmpe mod dine venner og fjender, men du skal ikke regne med at det er ret meget mere interessant end resten af spillet.

Personligt kunne jeg ikke drømme om at købe dette spil, jeg ville ikke engang leje det, hvis jeg skal være helt ærlig. Hvis du er på jagt efter et lignende spil, kan jeg varmt anbefale Rygar: The Legendary Adventure, hvor du får alt det, som ikke findes i Raging Blades.