X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Resident Evil: Dead Aim


Ikke så godt som håbet - slet ikke så dårligt som frygtet.

Capcom's lyspistol spil har det rigtig rigtig svært, kritikken er haglet ned på de forrige udgivelser (omend jeg syntes Dino Stalker er rigtig godt), men denne gang skulle det være slut. Dead Aim ville byde på mere af det hele, kvalitets niveauet ville blive højnet betydeligt - det i hvert fald hvad Capcoms pressechef kunne fortælle os.

Resident Evil Dead Aim foregår på et krydstogt skib. Karakteren Morpheus (som du kan stifte bekendtskab med i Resident Evil Zero til GameCube) har kapret skibet der er ejet af Umbrella Corp. og som indeholder en stor mængde T-Virus (jep - den igen). Morpheus er fanatisk med sit udseende og skønhed generelt, og håber med kontrol over T-Virussen at kunne realisere sin drøm om skabe den perfekte verden med skønne mennesker.. bubidubiduuuu...

Hovedpersonen er agenten Bruce McGivern, og en hot lille og irriterende sag ved navn Fongling som man kommer til at styre senere. Efter en flot intro er man igang, og man kastes direkte ind i tomme lange gange med kahytter til højre og venstre. Stemningen er god, lyset er dysert og vi ved der ikke kan gå længe før den første zombie viser sig. Grafikken lader sig hurtigt noget at ønske, og det samme med hensyn til lyden. Det er absolut ikke Capcoms bedste folk der har arbejdet på dette spil, og det lader ikke engang til at de har fået lov til at låne noget fra tidligere spil. For zombiernes brummen og skumlen er billig, soundtracket er til tider dårligt, og grafikken kornet og grov. Alligevel formår Dead Aim dog at give et godt helhedsindtryk, der er rigeligt med gys, uhygge og forskrækkelser, og spillets historie der bindes sammen af realtime cutsekvenser og video er udemærket.. BR>
Spillet er designet overskueligt i forhold til et "normalt" Resident Evil spil - det hele er knap så avanceret. Rummene er mere overskuelige og brede, man kan trykke på knap så mange ting, gåderne er lettere, der er flere monstrer, grafikken er realtime - og det giver altsammen et hurtigere spil, hvor der alligevel bliver plads til pustepauser. Det er let at forestille sig hvordan et "almindeligt" Resident Evil som vi kender det, kunne bliver en rigtig dræber hvis det skulle spilles med lyspistol. Så Capcom er afgjort på rette spor med denne titel, de skulle bare slå alle sejl til og få hevet grafikken op på et nivaeu de kan være bekendt.

Dead Aim foregår som allerede nævnt på en kæmpe cruiser, og det er på alle måder vellykket. Skibet er på trods af grov grafik flot designet og dimensionerne er troværdige, og den store rummelighed og tanken om isolationen på havet dæmmer op for uhyggen. Samtidig glædes man over afgrænsningen der er på et skib, velvidende om at man nok starter og slutter spillet her.
Spillet er fra 3-7 timer langt alt efter temperament, og man føler sig godt underholdt hele vejen. Det er en anelse kort, afgjort - og desværre er replay værdien ikke så høj. Tilgengæld er man godt underholdt hele vejen, da det bliver mere og mere intenst som der kommer flere og flere zombier, og våbene bliver kraftigere og kraftigere. Man savner en større grafisk detaljegrad på fjenderne med hensyn til afskydning og splittelse af lemmer. Det havde været skægt hvis der kom lidt humor ind i billedet med zombier der mangler ben, arme, slæber sig hen over jorden, støtter sig til vægge, render rundt med hul i maven - ja listen kunne blive rigtig lang.

Spillet skal styres med en G-Con2 lyspistol der har retningspilene indbygget på pistolen, og det foregår ganske fornuftigt. Har man en gammel G-Con45 pistol kan man kombinere lyspistol og joypad, og omend det er ret så kikset og svært i 1-player, så er det fantastisk i 2-player. Dead Aim forvandler sig pludseligt til et co-operativt lyspistol spil, hvor den ene styrer og den anden skyder. Det kræver masser af samarbejde, kordination og koncentration fra begge parter, og det kan varmt anbefales. Her får det lidt mere replay værdi, da gode co-operative spil ikke er mange.

Kontrollen er god, og har mange detaljer. Som standard går man rundt med sin karakter i 3. person, og kan låse ham/hende til at gå i lige retninger (strafe). Et tryk på "fire/skyd" sender en direkte i 1. persons mode, og man er klar til at fyre bønner af. Har man kun joypad får man et sigtekorn at styre rundt, med lyspistol skal man selv sigte. I 1. person kan man fortsat bevæge sig rundt, det går blot meget langsommere. Jeg syntes det fungerer optimalt, når nu man vælger at kombinere 3. og 1. person, hvilket Capcom stadig er de eneste der forsøger at gøre i lyspistol spil. Metoden har dog absolut sine kritiske punkter, når en zombie til eksempel sniger sig op bagfra mens du står og kigger i 1. person. Så er der stor krise, og efter sådan en episode skal der gufles grønne planter.

Alt i alt er Capcom sluppet godt igennem, men alligevel bør der da lyde en skideballe. De har efterhånden lavet rigtigt mange Resident Evil lyspistol spil, og kvalitetsniveauet rykker sig bare ikke nok. Alle forventer noget mere, men det kommer bare ikke...

Men..... indehavere af lyspistol bør absolut anskaffe sig Dead Aim, omend man måske skal vente til det falder lidt i pris. Det er en positiv oplevelse, men det er mange kroner pr. times spiltid.

Resident Evil: Dead Aim (EU)
Anmelders vurdering
4/6

Resident Evil: Dead Aim   © Capcom 2003   (PS2)    1/5 Resident Evil: Dead Aim   © Capcom 2003   (PS2)    2/5 Resident Evil: Dead Aim   © Capcom 2003   (PS2)    3/5