P.N.03

Den sejeste kvindelige actionhelt

Så er det første af de efterhånden berømte Capcom 5 spil nået til Danmark. Det drejer sig om P.N.03, en stilistisk flot og på mange måder gammeldags spiloplevelse, hvor lejesoldaten Vanessa Schneider bogstaveligt talt danser sig igennem spillets op og nedture.

Engang i november sidste år annoncerede Capcom, at de ville udgive fem nye titler til Nintendos Gamecube. Det viste sig senere hen, at Capcom dog ikke var blevet mere forelskede i Nintendo, end at kun 2 af disse titler med sikkerhed ville forblive eksklusive til Gamecube. En af disse titler er P.N.03, eller Product Number 03. Hvad Product Number 03 helt bestemt er, melder den kun 12 sider lange manual intet om. Hvad vi til gengæld får at vide er, at vi befinder os et sted langt ude i fremtiden, og at Vanessa Z. Schneider, en freelance lejesoldat, hvis forældre er blevet dræbt af militærets avancerede isenkram, er blevet hyret til en mission af en mystisk kunde. Militæret har overladt alt forsvar til et system kaldet C.A.M.S., og da en af disse C.A.M.S. installationer af ukendte årsager bryder sammen og begynder at angribe alt og alle, bliver det Vanessas opgave at sætte en stopper for mareridtet.

Enkelt gameplay

Vanessa skal på 11 missioner kæmpe sig vej igennem kilometervis af sterile rum, korridorer og sandbanker, alle fyldt med robotter der kun har et mål at udrydde alt, de får i deres sigtekorn. Gameplayet er meget enkelt, og endda så enkelt at ældre spillere måske vil blive mindet om den type gameplay, der var dominerende i firsernes og starthalvfemsernes shoot 'em ups, hvor der ikke var så mange dikkedarer. Her er ingen gåder, der skal løses, ingen blokke, der skal skubbes og heller ingen hemmelige dokumenter, der skal læses. I P.N.03 drejer det sig om to ting, at undvige fjendens skud, og at sende så mange skud mod fjenden som muligt.

Det går fremad

P.N.03 er et meget fremadrettet spil. Trækker man tilbage i joysticket laver Vanessa en lille piruet baglæns, men hun vender sig ikke om. Trækker du til højre eller venstre drejer hun sig ganske vist, men kun meget langsomt. I stedet bruger man højre og venstre aftrækker til at lave piruetter og vejrmøller til siderne for at undgå fjendens ild. Systemet er ikke særligt intuitivt, men efter kort tid finder man ud af, at spillet yderst sjældent lader fjender dukke op bag ens ryg. Skulle det ske, kan man med et tryk på Z knappen foretage en hurtig vending. Det hele er designet således, at selv om spillet ligner et 3D action/adventure spil, så er der faktisk tale om et næsten rendyrket shoot 'em up af den gamle skole. Ser man spillet fra den vinkel, begynder kontrolsystemet, der til at starte med kan virke både afskrækkende og indskrænkende, langsomt at give lidt mere mening uden dog nogensinde at blive direkte behageligt.

For lette bosser

Som i ethvert andet godt shoot 'em up kan man selvfølgelig opgradere sine våben. Undervejs i spillet kan Vanessa købe ind, og her betales der ganske enkelt med point. Disse høstes bedst ved at udføre såkaldte combos, men ikke combos som man finder dem i Tekken eller Virtua Fighter. I hvert rum er der et antal fjender, og når man har

taget vare på den første af disse, begynder et ur at tælle ned. Derefter har man X antal sekunder til at klare den næste fjende, inden comboen ender. Jo længere combo, jo flere point får man til at købe udstyr til Vanessa, så hun igen kan lave endnu længere combos. Ekstra point gives for ikke at blive ramt i et enkelt rum, og efter hvert rum tælles der point sammen. Kommer man ind i spillets rytme, hvor man haler den ene combo efter den anden i land, aner man, hvad Capcom sigtede efter med dette spil. Ikke nok med at man scorer en hulens masse point, man ser også hulens godt ud, mens man gør det. Der er stil over Vanessa. Ud over den lidt besværlige kontrol, er spillets bosser det største minus. De er simpelthen for lette. De fleste bosser kan klares med en håndfuld missiler, hvilket er yderst antiklimatisk når man, efter at have kæmpet sig igennem hele banen, møder disse enorme maskiner, der så kan sendes til skrot efter 1 til 2 minutters kamp.

Stilistisk

I grafikken er stil igen nøgleordet. Spillet er holdt i sorte, hvide og grå nuancer, kun brudt af enkelte stærke farver her og der. Samtidig er de fleste flader helt bare - ikke noget med detaljerede teksturer her. Det giver et helt utroligt stilrent og nærmest klinisk indtryk. Et indtryk, der igen er med til at skabe en meget speciel og nærmest klaustrofobisk stemning. Vanessa selv er derimod yderst detaljeret og står på den måde i stærk kontrast til omgivelserne, hvilket er med til at fremhæve fornemmelsen af menneske mod maskine. P.N.03 er dermed ikke et teknisk mesterværk, men kunstnerisk skiller spillet sig skarpt ud fra mængden på en meget positiv måde.
Lydeffekterne, der for det meste er begrænsede til lydene af hydraulik, skud og missiler, der hvisler forbi Vanessas ører, bliver rent faktisk et uundværligt stykke værktøj. Man lærer efterhånden at bedømme, hvornår en robot er klar til at skyde, ved at lytte til dens bevægelser, og derved kan man vente med at hoppe til siden indtil det allersidste øjeblik. En lille detalje, men det er altid rart, når udviklerne gør lyden til en brugbar del af gameplayet. Musikken, der med et mix af ambient, techno og drum & bass understøtter den mekaniske, bare og ensomme stil, er af høj kvalitet, og selv om man ikke skulle være til den type musik, kan der ikke være tvivl om, at den passer utroligt godt til spillets stil.

Konklusion

P.N.03 er ikke for alle. Tror man, at man her har fat i en futuristisk version af Lara Croft, bliver man meget skuffet. I sær vil mange nok blive afskrækket af kontrolsystemet, der kun vil falde de færreste naturligt at håndtere. Giver man spillet en ekstra chance, kan man dog finde det mest stilsikre skydespil, vi længe har stiftet bekendtskab med. Hvad der ikke kan undskyldes, er de skuffende lette bosskampe, der ikke hænger sammen med spillets generelle sværhedsgrad. Tro mod sin egen genre kan spillet gennemføres på 3-5 timer, men der er tre sværhedsgrader, og skal man blive rigtigt god til spillet, have fat i alt det lækre udstyr, få hele historien og alle hemmelighederne, skal man igennem adskillige gange. Vanessa fortjener en chance og forhåbentligt endnu et spil. Hun er et godt bud på tidens sejeste kvindelige actionhelt.