EyeToy: Play

Vink til din PlayStation

Nu er det slut med at sidde stille i sofaen og spille PlayStation. Sony's nyeste påfund EyeToy kræver nemlig, at du bevæger lidt mere end fingrene. Vi har brugt de sidste dage på at slå, sparke, danse, hoppe, klappe og vinke foran TV'et. Med sveden løbende ned ad panden bringer vi jer her vores indtryk af 12 anderledes minispil.

EyeToy: Play er titlen på en pakke, der indeholder et kamera til din PlayStation 2 samt 12 minispil. Kameraet tilsluttes PS2'ens USB-port og kræver ikke nogen særlig driver eller andet besvær - tilslut kameraet og du er klar til at spille. Spillene er ganske simple, men alligevel har vi aldrig spillet noget lignende før. Kameraet registrerer hele tiden ens bevægelser og bruger dem i spillene. Man kunne måske frygte, at det ville føles tilfældigt og upræcist, men det er ikke tilfældet. Man kan med stor præcision klappe til en ninja, vaske vinduer, danse eller noget helt andet. Dog skal man være opmærksom på sine omgivelser. Er der for lyst, for mørkt eller er der andre folk foran kameraet, så fungerer det ikke optimalt. Sørg også for at have god plads omkring dig, det er ikke sjovt at smadre hånden ind i væggen, eller hovedet op i hylden. Og stå altid midt i billedet, ellers kan man ikke nå den ene side af skærmen. Spillene har danske tekster og selvom der medfølger et kamera, så er prisen den samme som et normalt spil. Alle burde altså kunne være med.

Karate eller kung-fu

Blandt de sjoveste af minispillene har vi Kung Foo. Men om man vil bruge kung-fu, karate eller sin helt egen kampstil er op til en selv. Midt på skærmen ser man sig selv og fra siderne kommer små ninjaer og sære pandaer springende for at angribe. Ens job er nu, som en anden King Kong eller Godzilla at få banket til de små folk, inden de når for tæt på. De første baner er overkommelige, men hurtigt stiger intensiteten og de små folk myldrer frem. Kun i bonusbanerne er der tid til et lille pusterum, her er det træplader, der skal flækkes. Mere virtuel vold kan man finde i spillet Boxing Chump - som det eneste spil skal man her vende siden til kameraet og bokse løs på en rusten robot. Det giver sved på panden og vil man vinde på knockout skal der uddeles mange slag.

Spejl dig selv

Ønsker man et lidt lavere tempo og højere krav til koordination og tankevirksomhed kan man spille Mirror Time. I hvert hjørne af skærmen er placeret et ansigt. Nogle ansigter må man slå til, andre skal man holde sig fra. Det lyder ret simpelt, men når billedet bliver spejlvendt den ene og den anden vej, så bliver det rigtigt svært at ramme rigtigt. Det hele foregår på tid og vil man sætte en

rekord og få sit billede på hi-score-listen, skal der tænkes hurtigt. Et lignende, men slet ikke ligeså sjovt, spil hedder Slap Stream. Her er det samme princip, men nu spejlvendes billedet ikke. Generelt så er kvaliteten af minispillene ret svingende, nogle er rigtigt sjove, mens andre er ret kedelige eller bare kloner af hinanden. Ud af de tolv er det, måske kun halvdelen man vil bruge lang tid på.

Rytmisk sans

To af minispillene kræver lidt rytmisk sans. Det ene hedder Boggie Down, og målet er at efterligne danselærerens bevægelser. Det andet hedder Beat Freak. Her skal man slå til nogle højtalere i takt til musikken. Er man god kan man låse op for flere nye og gradvist sværere, musikstykker. Flere af dem er kendte numre og generelt så er der meget godt og velvalgt musik i minispillene. I spillet Wishi Washi kan man eksempelvis vaske vinduer, mens man lytter til George Formby's banjoklassiker "When I'm Cleaning Windows".

Uendelige muligheder

Selvom spillet ikke indeholder nogen decideret multiplayer funktion, så er spillet alligevel langt sjovere sammen med andre. Det er jo altid ekstremt underholdende at se folk stå og slå ud i luften, mens de desperat forsøger at nå ud i de yderste hjørner, men det er også muligt selv at improvisere en multiplayer funktion. I specielt Wishi Washi er det en fordel at være to eller flere - jo mere bevægelse foran kameraet, jo hurtigere kan man gøre rent. Om det er snyd, eller bare gør det endnu sjovere må være op til folk selv. En fed ting ved spillene er, at de alle er meget åbne for improvisation. Vi fandt hurtigt ud af at bruge en vinduespudser til at rengøre vinduerne med, det er langt hurtigere end at bruge hænderne. Et tøjdyr kan med fordel bruges som boksehandske og et kosteskaft er fortrinligt til at smadre ninjaer med. Ligheden med denne anmelder og Neo fra The Matrix var slående, da han smadrede stakkevis af ninjaer, som var de alle Agent Smith.

Simpel grafik

Grafisk er der ingen af spillene, der imponerer. Det meste kunne være lavet på en PlayStation 1, der er ingen fede detaljer og figurerne er ret kantede. Men da det trods alt er billedet af en selv, der fylder mest på skærmen, så er grafikken ikke noget stort minus. Selve kamerabilledet er heldigvis også rigtig godt med en høj opdateringshastighed og et rimeligt skarpt billede.

Konklusion

Vi har for første gang i lang tid fået noget nyt og originalt til vores PlayStation 2 - og det er vi glade for. Underholdningsværdien er stor, især hvis man er flere og alder betyder intet. Kvaliteten af minispillene er svingende, men der er helt sikkert noget for enhver smag.