luften. Men det er jo som sagt et arkade-præget boksespil, så kampene skal vindes offensivt. Her har man et omfattende, men ikke særligt intelligent, kombinationssystem, samt en masse power-ups. Hver bokser har en lang række af forskellige kombinationer, han kan bruge. Desværre kræver de ikke meget andet end at huske nogle tastekombinationer udenad, man kan ikke fange en modstander i en tastekombination man selv opfinder - forsøger man det så blokerer modstanderen nemt og slår igen. Det gør selvfølgelig, at man ikke kan banke løs på knapperne, men samtidig så fjerner det noget intuition og fantasi fra gameplayet. Men selvom man har lært de mange kombinationer, så er der masser af udfordringer, for spillet er virkeligt svært på selv de mellemste sværhedsgrader.
Multiplay får det bedste frem i spillet
Kan man alligevel ikke finde udfordring nok i at spille alene er det selvfølgelig muligt at bokse mod en ven. Det er sjovt og her er spillet faktisk en tand bedre. Det er nu lidt nemmere at blokere og der kommer lidt strategi ind i kampene omkring brug af power-ups. Samtidig er der heller ikke nogle bestemte kombinationer, som er bedre end andre.
Sjov grafik og lyd
Endnu engang har vi fat på et spil med cel-shadet grafik og endnu engang så er det rigtigt flot udført. Figurerne er farverige, voldsomt karikerede og fulde af detaljer og liv. Animationen er flot og flydende, men nogle gange mangler der lidt bevægelse mellem de forskellige slag. Hvilket også er en af årsagerne til, at det er svært at se, hvor man skal blokere. En fed detalje er de blå mærker, skæve næser og hævede kæbepartier som bokserne får i løbet af kampene. De fleste baggrunde er flotte, men nogle er også en smule døde med alt for mange flade tilskuere. Lydsiden er også ganske velfungerende. Stemmerne er god og replikkerne er morsomme. Taber den lille irer, kigger han storsmilende op i kameraet og siger med læspende irsk accent "look mom, no teeth", straffefangen fastslår før kampen "I'll take no prisoners" og den hårdtslående cow-girl proklammere inden kampen "I'm gonna ride you hard". De små musikstykker hver bokser har som optakt til deres kampe passer godt til dem og gøres underholdende af den optræden bokserne har. De øvrige lydeffekter er også udmærkede og passer fint ind i den overdrevne tegneserieagtige stil.
Konklusion
Havde udviklerne bare gjort noget mere ud af kombinationssystemet og blokeringerne så ville vi være tættere på topkarakter. Men lad jer ikke skræmme af den grund; Black & Bruised er et særdeles underholdende boksespil. De mange forskellige historier i "Boxer's Life", og det sjove og farverige persongalleri, gør spillet til en god oplevelse.