graders sving. Jeg vil sige det således : Uanset hvor meget jeg øver mig, og hvor mange timer jeg så end bruger på dette spil, vil jeg aldrig nogensinde kunne blive i stand til at vinde på sværeste "level". Det er måske i virkeligheden spillets helt store force : den ekstreme udfordring.
Spillet er utrolig hurtigt og du får virkelig følelsen af at sidde i en ægte F1 bil.
Spillet kan spilles via internet, og jeg skulle hilse at sige at det var forsøget værd, hvis du ikke lige har en ven ved siden.
Grafik
Grafisk er spillet utrolig flot - på grænsen til ikke at kunne gøres bedre. Allerede fra første sekund, hvor du bliver kastet ud i en fremragende intro, viser EA Sports hvorfor man har så høje forventninger til det grafiske i deres udgivelser. Efter intro'en bliver du præsenteret for et flot, og meget let-overskueligt menu-system hvor der absolut ikke er noget at tage fejl af.
Ude på banerne er det lige så flot - især F1-bilerne imponerer meget. I Championship er der, mellem banerne, filmsekvenser fra de forskellige byer, og alt i alt er der gjort meget ud af at få den rette stemning. Med andre ord er det meget svært, for ikke at sige umuligt at finde berettiget kritik af det grafiske i F1 2002.
Lyd
Lige så flot grafikken er, lige så kedelig er lyden. Imellem banerne er der nogle udemærkede kommentatorer der fortæller lidt om banen, vejr forhold osv, men når løbet først er i gang har du allermest lyst til at slukke for højtalerne. På den anden side, hvordan skulle man også bære sig ad med at lave fremragende lyd til et F1 spil?
Det undrer mig at EA så ikke har valgt at spenderer penge i at få diverse kunstnere til at lave et poppet soundtrack, men det er ikke tilfældet i denne omgang.
Konklusion
Spillet er nøjagtig som jeg forventede : fremragende underholdning, sublim grafik men småt med nyskabelser.
I forhold til så mange andre af EA's årlige udgivelser mener jeg man får rimeligt meget for pengene. F12002 er efter min mening det bedste F1 spil til dato, men hvis du har F12001 skal du nok overveje et evt. køb af F12002 en extra gang. På den anden side, hvis du er fartgal og intersseret i F1, så er der selvfølgelig ingen vej uden om denne udgivelse.