Ideen om et spil, baseret på det verdensberømte rallyløb Paris-Dakar, er uden tvivl en god en af slagsen. Det første forsøg på at skabe et sådant spil, gik dog hen og blev noget nær en dundrende fiasko, men det skræmmer åbenbart ikke Acclaim, som tog udfordringen op og nu er på banen med en efterfølger.
Vanen tro kan man vælge forskellige indgange til spillet, såsom: Arcade, Quick Race, Campaign og multiplayer. Det skulle ikke være nødvendigt med yderligere forklaring her, da de fleste spil i genren er bygget op på samme måde. Spillets fokus er primært campaigndelen, hvor man skal gennemføre 12 forskellige baner i varierende terræn som ørken, bjergegne, bushen osv. Vejbelægning og vejrforhold varierer ligeledes, hvilket selvfølgelig har indflydelse på køretøjernes manøvreegenskaber. Køretøj er valgfrit, så det er helt op til dig selv om du vælger at gennemføre løbet på motorcykel, i bil eller i lastbil. I starten kan man vælge mellem to eller tre af hver slags, men efterhånden som spillet skrider frem, åbnes der op for yderligere køretøjsmærker. De rigtige licenser er indhentet til formålet, hvorfor mærker som Unimog, Man, KTM, Mitsubishi, m. fl. er repræsenteret i spillet.
Køretøjernes styreegenskaber er en noget blandet oplevelse, hvilket ikke kommer som en overraskelse, idet en motorcykel selvsagt har helt andre køreegenskaber end en bil eller lastbil. Før hvert løb kan man tilpasse køretøjets dæk, støddæmpere osv. til den enkelte bane og de skiftende vejrforhold, hvilket faktisk har ret stor betydning for styringen. Hvis man ikke kan holde sig på banen, går det ud over køretøjet, og dette kan ses via symboler over speedometeret i nederste højre hjørne af skærmen. Disse symboler repræsenterer styretøj, motor, gearkasse osv., og her har Acclaim indført en lidt sjov feature; hvis ens køretøj er beskadiget kan man holde øverste højre skulderknap inde for en kort bemærkning, hvilket belejligt nok reparerer køretøjet, og man er på banen igen. Gør man ikke brug af denne mulighed, resulterer det i nedsat acceleration, topfart, styreevne osv.
I starten var det ret svært at holde sig på banen, uanset køretøjets art, hvilket primært skyldtes overstyring, men efter kort tids kørsel, og opdagelsen af muligheden for at indstille rattets eller styretøjets følsomhed, gik dette faktisk helt fint - dog med en enkelt undtagelse: styringen af motorcyklerne i spillet er fuldstændig hyperfølsom og urealistisk, hvilket faktisk betød at jeg hovedsagelig har kørt med biler og lastbiler i spillet. Ydermere ligner motorcyklerne, motorcyklisterne og animationen af disse, noget der hører en fjern fortid til, hvilket er lidt af en gåde, når man tænker på at disse problemer ikke gør sig gældende for hverken biler eller lastbiler. Acclaim burde nok have set lidt nærmere på animationen af motorcyklerne i bl. a. GTA3 og MX Rider.
|
|
Dette fører mig videre til grafikken i resten af spillet. Den kan ikke siges at være rigtig dårlig, men absolut heller ikke det modsatte. Grafikken i Dakar 2 må betegnes som værende middelmådig. Banerne er varierede i udformning, men temmelig trøstesløse og kedelige at se på. Åbenbart har udviklerne haft en minimalistisk tilgang til konstruktionen af banerne, idet der ikke er meget at se på udover vejen, nogle få træer, sten og en hel masse sand. Visuelt er spillet altså ret kedeligt og kan slet ikke måle sig med andre spil i genren som GT-serien og Colin McRae-serien. Biler og lastbiler er egentlig grafisk i orden, hvorimod motorcyklerne som sagt er totalt uacceptable, når man tænker på, hvor godt sådanne er lavet i andre spil. Det samme gælder i øvrigt for vandet i spillet, som også ligner noget, der kunne være lavet for mange år siden. En positiv ting er at spillet kører fint og frameraten er tilfredsstillende uden hakker osv. Lyden i spillet er også af middel karakter. Man har en co-driver, som kommer med de sædvanlige råd og vink før sving og forhindringer, ligesom kommentatoren heller ikke bringer noget nyt med sig. Lydeffekterne er som man kunne forvente, mens den poppede computermusik passer elendigt til spillet. Spillet er ret hurtigt gennemført og holdbarhed er det så som så med, idet det jo er de samme 12 baner man skal gennemføre igen og igen, blot i forskellige køretøjer. Man kan så vælge at køre banerne modsat, men alt i alt er spillets holdbarhed meget kort. Personligt har jeg haft cirka fire sjove timer med dette spil og resten af tiden i selskab med spillet, har været præget af pligt, snarere end lyst. Det sjoveste i spillet har været de farlige bjergbaner, hvor det gælder om at holde tungen lige i munden, medmindre man har lyst til at flyve ud over megahøje og stejle bjergskrænter. Ørkenbanerne, hvor man i øvrigt kører uden kort og derfor holder retningen ved hjælp af GPS, er også ret sjove at køre, men for alle banerne gælder det at det kun er sjovt at gennemføre dem et kort antal gange, før det bliver for ensformigt og kedeligt. Spillet er absolut ikke for alle, og især ikke for dem der sværger ved GT og Colin McRae, men der er dog til et par sjove timer. Lej det, prøv det og glem det.
|
|
|