Spillet er kædet sammen vha. af stemningsfulde real-time videosekvenser, der akkompagneres af indtalte stemmer. Nu er det vi berører et af de ømme punkter ved Battle for Naboo - faktisk skyldes alle de svagheder spillet har (Som jeg kommer ind på senere), at konverteringen fra Nintendo64 til Pc er gjort så hurtigt som muligt. Derfor er bl.a. lydeffekter og indtalte stemmer i en meget dårlig kvalitet, hvor skratten og knitren gør det svært at høre, hvad der egentlig bliver sagt.
En anden svag side ved Battle for Naboo er styringen af spillet. Det er svært at styre - både med mus og keyboard. Hvis man vil have det bedste resultat, så brug et joystick eller en gamepad.
Grafik
Hrhm. Her føler jeg mig ret snydt af LucasArts. Nintendo64 var engang en kraftfuld maskine, men nu er den knapt som imponerende. Battle for Naboo ligner det spilles på en Nintendo64 emulator på Pc. Godt nok er spillets opløsning hævet, og texturerne er da også pænere end i Nintendo64 spil - men alligevel… Spillet præges af store tomme baner, hvor der ikke er så forfærdelig meget at kigge på, da den slags jo kræver computerkraft - som N64 jo ikke har så overvældende meget af.
En anden ting, der viser spillets N64 rødder, er hvordan ting i spillet eksploderer. Skyder man f.eks. på en bygning, så forsvinder den simpelthen og erstattes af en grim afsveden texture og nogle ynkelige eksplosioner. Dette er gjort på N64 for at undgå slowdown, når masser af små eksplosionsfragmenter hopper rundt omkring.
Lyd
Dam dam da daaa daaaa, da da da da daaaaa! Star Wars spil er altid en vinder, når det gælder lyd. Dog er jeg næsten sikker på Battle for Naboo er det Star Wars spil med den værste lyd. Som skrevet tidligere, så er det en direkte kopiering af lyden fra N64, der jo ikke er kendt for sine evner udi smuk lyd.
Musikken er en helt anden boldgade. I N64 versionen var alt musik MIDI, der lyder meget uoverbevisende. LucasArts har oppet sig i Pc versionen, og givet os noget cd-kvalitet - hvilket heller ikke er for lidt.
Konklusion
Star Wars Battle for Naboo er et meget sjovt spil, der indeholder timevis af morskab. Desværre er der ingen multiplayermulighed, men som enkeltspiller kan man også finde masser af morskab.
Spillet lider en hel del af at være en konvertering fra Nintendo64, men det har alligevel den specielle Star Wars charme, der er så vigtigt i disse spil.