Spiller er temmelig kompliceret, og man kan ikke bare begynde at spille det med det samme. Succes i AoW kræver, at du læser den store, medfølgende manual og evt. også spillet den lærerige tutorial. Med dette arbejde overstået vil du have ny viden om spillet, og nu kan du så begynde at spille.
Selvom meget af spillet foregår i menuer, så sker det også tit, at du skal op at slås med en eller flere fjender. Du kan enten bede computeren regne kampresultatet ud, eller du kan vælge selv at tage kontrol over dine enheder, hvilket er klart at foretrække.
Spillets interface er rigtig godt lavet, og aldrig er man i tvivl om, hvad man laver. Der er ganske vist nogle mindre bugs hist og her, men spillet er langtfra så bugplaget, som vi er vant til på PC.
Grafik
Da spillet er et trækbaseret strategispil sætter dette selvfølgelig en dæmper på, hvor flot grafikken kan være. Det er da heller ingen hemmelighed, at du ikke finder flot 3D grafik i AoW - i stedet bruges der en klar og fornuftig 2D grafik, der opfylder alle ens behov, og som samtidigt også ser ganske pæn ud.
Meget af spillet foregår i menuer og diverse dialogbokse, som også er pæne og indbydende.
Lyd
Under selve spillet er der ikke mange lydeffekter, og det mest markante er derfor forståeligt nok musikken, der er virkelig god. Den er ikke så god, at man har lyst til at finde den som MP3 - men jeg fandt dne aldrig irriterende eller for anonym. Den var lige tilpas!
Konklusion
AoW er et spil, der kræver tid - båd inden man spiller og mens man spiller det. Har man den tid, og har man lyst til at sætte sig ind i spillets lidt komplicerede univers, så venter der underholdning i lang tid fremover.
Holdbarheden er ganske imponerende, og udover den fede Campaign tilbydes der også 8-spiller multiplay via LAN, Internet eller Play by Email. Sidstnævnte er ganske morsomt, da man kan sende sine træk til en modspiller via e-mail, som vedkommende så sender sine tilbage igen. På denne måde kan man spille et spil mod en menneskelig modstander, når man selv har tid.
For trækbaserede fans er AoW et must, og det er virkelig et godt spil. Grafikken er og lyden bakker godt op om spillets univers, og med multiplay og en scenario-editor burde der være underholdning nok til meget lang tid frem.