Rayman 3

Ny vinkel på Rayman 3

Rayman's bedste ven har slugt den onde mølkugle André det giver ham problemer med maven og Rayman må derfor begive sig ud for at finde en læge, der kan kurere ham. Det minder jo til forveksling om historien i Gamecube-spillet, men her er der ikke blot tale om en hurtig konvertering.

Gamecube-spillet Rayman 3 har undertitlen Hoodlum Havoc, det har denne Game Boy Advance udgave ikke. Det skyldes ikke, at Ubi Soft har sparet, men at de simpelthen har fundet en anden vinkel på historien. Hvor man i Gamecube udgaven har problemer med de onde Hoodlums, der ville redde deres boss André, er det nu en flok pirater, der er de onde. De har opdaget, at Rayman's ven Globox har slugt André og ser nu deres snit til at fange André og udnytte hans kræfter. Som vi senere vil se på, er der en hel del fordele ved at eje både Gamecube og Game Boy Advance udgaven af spillet - det er derfor lækkert, at historien i de to spil ikke er hundrede procent identisk.

Traditionelt gameplay

Da 3d-grafik ikke kan påstås at være GBA'ens stærke side, er spillet et normalt 2d-platformspil. Og det er der bestemt ikke noget dårligt ved, når det er lavet så godt, som det er her - Rayman 3 er nemlig et rigtigt godt platformspil. Styringen af Rayman er præcis og simpel, der er ingen besværlige moves, der kræver brugen af mange knapper på en gang. Rayman kan det de fleste platformhelte kan - hoppe og angribe. Målet i hver bane er at finde en masse lums, befri Rayman's venner fra små burer og ellers bare nå frem til målet. Ikke alle baner er dog ren platformshopperi. Spillet indeholder også en håndfuld racing-baner - ikke ulig dem vi kender fra Mario Kart. Eksempelvis skal Rayman i en af de lidt anderledes baner stå på vandski efter en slange.

Franske lækkerier

Grafikken i Rayman 3 er utrolig flot. Der er ikke noget genbrug fra heltens sidste besøg på den håndholdte i Rayman Advance - alle sprites, baggrunde og animationer er helt nye. Baggrundene og banerne er fulde af liv og små detaljer, figur-animationen er flydende og giver Rayman, hans venner og hans fjender masser af personlighed. 2D-grafikkerne hos franske Ubi Soft viser stor virkelig stor dygtighed.

Introsekvensen og de forskellige mellemsekvenser er flotte renderinger taget fra konsol-udgaverne ? det ser godt ud og de binder historien fint sammen mellem banerne. Musikken består af små simple melodier, der aldrig bliver generende, men heller ikke specielt iørefaldende. Lydeffekterne er gode, og de få samplede stemmer er morsomme og i god kvalitet.

Sammenkobling

Som nævnt tidligere kan Rayman 3 kobles sammen med Gamecube-spillet Rayman 3 - Hoodlum Havoc. Det giver adgang til hele 11 nye baner. Hver ny bane koster et antal lums, som man skal samle sammen i de regulære baner. Der er også bonusser den anden vej - har man gennemført Gameboy-spillet åbnes der for nye bonusbaner i Gamecube-udgaven. Og det er ikke kun en Gamecube, spillet kan kobles sammen med. Rayman 3 indeholder fire små multiplayer-spil, der kan spilles af to, tre eller fire Gameboy-ejere. Vil man spille multiplayer med to spillere kræves der kun ét cartridge, er man flere, skal alle have Rayman 3. Et eksempel på et af disse små spil er en asteroids-klon, hvor man flyver Rayman rundt i sin sko og skyder hinanden. De er sjove som nogle minutters tidsfordriv i en pause, og det er især lækkert, at der ikke kræves mere end ét cartridge for at være to spillere.

God holdbarhed

Der er i alt over 50 baner fordelt over 4 meget forskellige verdener. Det er ikke afsindigt mange baner, men godt nok til, at det trækker ned på karakteren. De 11 ekstra baner der kan lukkes op for, hvis man ejer Gamecube-udgaven, øger selvfølgelig også holdbarheden en smule. Desværre forsvinder de nye baner, når man slukker for Gameboy?en - de skal derfor downloades på ny, hvis man vil spille dem igen. Sværhedsgraden er meget svingende - nogle baner er utroligt simple, mens andre kan blive en smule frustrerende. Især alle burene med Rayman's venner kan være svære og tidskrævende at få fat på.

Konklusion

Når alt kommer til alt, er Rayman 3 et ret traditionelt platformspil til en karakter over middel. Banerne er opbygget som i de fleste andre spil, og et par racing-baner er kastet ind for at give lidt afveksling. Det er bestemt ikke noget nyskabende spil, men det hele er lavet godt, og udover originalitet mangler spillet meget lidt.