NHL 2K3

Både arkade og simulation

Den danske hockey-sæson er slut, VM er vel overstået og sommeren er på vej. Vil man se hockey skal det derfor foregå foran TV'et. Vi har lige anmeldt Playstation 2 udgaven af NHL2K3, nu er turen kommet til den næsten identiske Gamecube udgave.

Til dem af jer, der allerede har læst vores anmeldelse af PlayStation 2 udgaven, vil vi starte med at opsummere de vigtigste forskelle. Den første, og ret ubetydelige forskel er, at Gamecube udgaven har lidt skarpere grafik, det ser ud som om, den kører i en lidt højere opløsning. Dette er dog også det eneste punkt, hvor Gamecube udgaven er bedre. Vil man gemme sin spil kræver det over 100 blokke for hver turnering, et almindeligt memorycard med 59 blokke er altså ikke nok. Styringen er stort set identisk, dog er der et lille problem i Gamecube-udgaven, da X-knappen (sprint) og B-knappen (tackle) sidder langt fra hinanden. Det gør det svært at tackle, mens man skøjter hurtigt. Resten af spillet er identisk med PlayStation 2 udgaven, det samme gælder vores anmeldelse.

Hvor er Danmark?

I NHL2K3 spilles der, ikke overraskende, med hold fra den amerikanske NHL-liga. Alle de kendte og mindre kendte hold er med, det samme gælder for spillerne. Der er også blevet plads til nogle landshold. Desværre er det kun de absolut bedste landshold, som er med, så vi kan ikke vise de svenskere, at vi faktisk skulle have vundet.

Mange muligheder

Sega har bestemt ikke sparet på omfanget af gamemodes. Der kan spilles alt lige fra enkelte kampe eller turneringer til hele sæsoner. Det er der som sådan heller ikke noget fantastisk i, det kan man jo i de fleste sportsspil. Den mest interessante gamemode er den såkaldte Franchise Mode. Her skal man ikke kun styre spillerne under kampene, men også sørge for at indkøbe og sælge spillere. Man kunne godt ønske sig nogle flere klubløse spillere, da udvalget er lidt for småt. Det er svært at finde spillere nok, der har klasse til førsteholdet, hvis man ikke spiller med et af de store hold.

Arkade eller simulation

Det store spørgsmål i et sportspil er altid omfanget af realismen. Er spillet alt for realistisk, bliver det kedeligt for nogle, er det derimod for action-præget bliver det kedeligt for andre. Sega har ikke fundet den perfekte balance i NHL2K3, det lader de simpelthen spilleren om. Der er utroligt mange ting, man kan indstille. Ved standard indstillingerne er spillet rimeligt realistisk, dog en smule for hurtigt i forhold til virkeligheden. Ishockey reglerne er ikke denne anmelders stærke side, så de blev hurtigt slået fra. Slut med sære off-side regler og udvisninger for at slå med staven. Også præcisionen i afslutninger og afleveringer, spillernes udholdenhed og meget andet kan indstilles. Det er utroligt lækkert, at hvad der ved første øjekast virkede til at være et sportsspil i simulationsgenren, hurtigt kan laves om til at være langt mere action-præget.

Sublimt gameplay

Kontrollen af spillerne kan indstilles ligeså meget. Basic-indstillingen er fin til at begynde med. Men hvis man vil have mere kontrol, skal man vælge en af de andre indstillinger. Her er det muligt at skyde, aflevere og tackle på mere end én måde. Ulempen er så, at man nu må holde flere knapper nede på én gang. Styringen af spillerne er grundlæggende ret simpel, men jo mere man spiller jo flere små finesser, opdager man. AI'en hos både med- og modspillere er også rigtigt god. Eksempelvis skifter modstanderne hele tiden taktik og det mærkes meget tydeligt, når de pludselig beslutter sig for at presse hårdt for at få udlignet. Det gør spillet utroligt underholdene og kampene meget afvekslende. Målmændene er gode - meget gode. Det er svært at udplacere dem, og det kræver meget øvelse eller en lav sværhedsgrad, hvis man vil vinde stort. Også taktikken for ens eget hold kan man overlade til AI'en. Gør man ikke det, kan der hurtigt blive mange knapper, man skal trykke på, da udskiftninger og taktiske ændringer skal ske løbende. Sammen gør disse ting, at spillet kan være lige til at gå til for begynderen, mens en spiller, der kræver mere realisme og flere muligheder, også bliver tilfredsstillet.

Hvad snakker han om?

Grafisk er NHL2K3 ikke nævneværdigt flot. Spillermodellerne er detaljerede og velanimerede. Men resten er ret middelmådigt. Omgivelserne er lidt kedelige og både tilskuerne, målene og banderne ser lidt kantede ud. Der er enkelte lækre effekter som skøjtespor og refleksioner på isen, men ingen af delene er overbevisende udført.
Lydsiden er ligeledes kun lidt over middel. Tilskuerne er for det meste ret anonyme, en enkelt gang blev vi buet ad på udebane. Men ellers er det bare lidt fantasiløst baggrundsstøj. Kommentatorerne mangler derimod ikke fantasi, nogle gange tror man at de kommenterer noget helt andet end kampen. Ham, der snakker mest, er udmærket, selvom han gentager sig selv en del. Men når han en sjælden gang vækker sin medkommentator er det helt til grin. Vi har i hvert fald aldrig hørt ham sige noget, der har relevans for kampen.

Konklusion

Hvad enten man er hockey-entusiast eller bare leder efter et godt sportsspil, så kan NHL2K3 underholde. Den store mængde af indstillingsmuligheder gør det muligt at spille både simulations og arkade sport. Lyd og grafik er acceptabel, men det er den høje spilbarhed, der giver spillet sin fine karakter.