Ape Escape 2

I den uendelige regn af platform-titler der til stadighed vælter ud i butikkerne, kommer der nu endnu et til samlingen. Denne gang har vi kigget nærmere på den længe ventede efterfølger til det populære PSOne-spil, Ape Escape. Kan det hamle op med Ratchet & Clank, Sky Raccoon, Rayman og alle de andre? Er der noget nyskabende ved spillet? Alt dette og meget mere kan du få svaret på her.

En ting der allerede taler for spillet inden man har smidt disken i maskinen er, at der er aber med. Det lyder måske lidt tåbeligt, men faktum er, at en abe næsten altid er garant for et rigtig godt og underholdende spil. Det startede helt tilbage i 1981, hvor Donkey Kong indtog diverse spillehaller. Siden fulgte naturligvis en masse konverteringer til datidens konsoller, samt efterfølgere i form af Donkey Kong Jr., Donkey Kong 3 osv. Sidenhen har den berømte abe prydet masser af spil, bl.a. de fremragende Super Nintendo-titler, flere kart-spil osv. Selv i nutiden er aber garant for underholdning, som f.eks. set i Sega's Super Monkey Ball og Samba de Amigo, eller den legendariske Monkey Island-serie fra Lucasarts. Ape Escape var en succes på den gamle grå og nu prøver Sony så at overbevise PlayStation 2-ejere om, at aber er lig med gode spil. Vi fyldte rummet med bananer og gik i gang.

Abernes planet?
Spillet handler i bund og grund om drengen Hikaru, der af en professor har fået til opgave at sende en masse bukser (??) til Monkey Park, mens han er på forretningsrejse. Desværre overbelaster Hikaru denne maskine og pludselig bliver aberne udstyret med både bukser og nogle specielle abe-huer, som han også smed i maskinen. Problemet med disse huer er, at de får aberne til at lave ravage og almen uorden. Specter, overaben fra det første spil, får også fat i en hue og kan derved styre alle de andre aber som en slags hær og sammen flygter aberne fra Monkey Park. Hikaru må med hjælp fra Natalie fange aberne igen inden professoren kommer tilbage fra sin rejse. Hikaru må derfor rejse rundt omkring i verden for at indfange de mange aber, men det er ikke så ligetil som det lyder, da aber ikke just er kendt for at stå stille.

Abejagt med sjove gimmicks
Spillet er inddelt i forskellige levels og på hver af disse gemmer der sig et vist antal aber. Hikaru skal derfor fange så mange aber som muligt for at få adgang til den næste bane. Det er ikke påkrævet at fange alle aber på hver bane i starten, da visse er uden for rækkevidde og man kan til enhver tid hoppe frem og tilbage mellem banerne. Med på sin vej har Hikaru et specielt net som han kan fange aberne i, samt et slags lyssværd til at uskadeliggøre diverse fjender med. Efterhånden som man kommer igennem spillet får man dog flere gadgets at gøre godt med og det varer ikke længe før man f.eks. får fingre i en abe-radar, der kan lokalisere aberne. Dette kan være meget brugbart, da aberne ikke altid er synlige. Nogle gemmer sig i kasser, mens andre bare vader rundt indtil de får øje på én. Når de først har fået øje på én starter morskaben for alvor, idet man så skal prøve at fange disse aber, der farer rundt i et hæsblæsende tempo. Tillige er der flere forskellige typer aber, nogle har f.eks. en fantastisk evne til at undvige, mens andre kan løbe ekstremt hurtigt. Når man dræber en af de fjender der befinder sig rundt omkring får man nogle mønter (surprise!) og disse mønter kan bruges i en speciel anordning hjemme i warp-stuen. Her kan man proppe 10 mønter i maskinen, hvorefter der kommer en kugle ud, som kan indeholde alt fra mini-games, soundtracks, kager (energi), nye mønter, våben osv.

Fingerfærdighed og hurtige reflekser påkræves
Styringen i spillet adskiller sig en smule fra standarden i denne genre, især fordi alle knapperne bliver brugt. Man styrer Hikaru rundt med den venstre analog-pind og med den højre kan man styre sit valgte våben. Dette giver en ganske god frihed og gør at man kan angribe i alle retninger, ligemeget hvilken retning man bevæger sig i. Tillige kan Hikaru hoppe (og dobbelthoppe), svømme (med det rette udstyr) og efterhånden som man kommer igennem de mange baner, får man flere og flere evner. Har man problemer med at styre sine gadgets, er der en gadget-træner hjemme i stuen hvor man frit kan øve sig, hvilket er ganske brugbart når der er ialt 12 gadgets at få fingre i. Ellers er spillet meget som man kender det fra platform-genren, med masser af levels, alle med hver sit specielle tema, de uortodokse boss-levels, samt en masse fjender af en slags man ikke lige støder ind i hver dag. Efterhånden som spillet skrider frem vil man også opdage at aberne bliver sværere at få fingre i, og langt mere pågående, idet de bl.a. får våben. Spillet indeholder også forskellige køretøjer, som f.eks. kan bruges til at nå afsides steder, man ikke tidligere har kunnet nå. Derfor vil man tit komme rundt på de forskellige baner flere gange, når man finder ud af hvor de forskellige gadgets med fordel kan benyttes.

Afvekslende og flot grafik
Ganske som vanligt, hvis man sammenligner med de fleste andre spil i genren, er grafikken fyldt med vibrante farver og en generel nuttethed. Dette har dog absolut sin charme og passer fremragende til spillets tema. De mange forskellige baner er placeret rundt omkring på jorden og derfor er temaerne også meget afvekslende. Animationen af de forskellige karakterer er både detaljeret og til tider ganske underholdende, hvor især aberne er en fornøjelse at se på. Udviklerne har sørget for at de forskellige typer aber også opfører sig forskelligt og man kan tit more sig over deres lidt bizare adfærd. Eneste lille problem, som stort set er et problem i alle denne type spil, er at kameraet ikke altid er lige hurtigt. Musikken i spillet er af den sukkersøde slags, men den er næsten så overdrevet at det bare er komisk, hvilket nok også er meningen. Der er masser af tale og fremragende lydeffekter undervejs og som helhed er der ikke meget at kritisere.
>> Opsummering
Konklusion:
Man kan med rette spørge sig selv om man har brug for endnu et platformspil i samlingen, men der skal ikke herske tvivl om, at Ape Escape 2 er et solidt og velpoleret produkt, der absolut er værd at stifte nærmere bekendtskab med, selvom det ikke bringer noget decideret fornyelse til genren. Som alle platformspil kan det blive lidt ensformigt i længden, men generelt er underholdningsværdien høj og der er en masse ekstra ting at åbne for undervejs, bl.a. i form af nogle sjove mini-games, der kan spilles af to spillere. Er man til platformspil kan man derfor roligt investere i denne titel.