Doshin The Giant

Gamle Nintendo64-ejere vil nok nikke genkendende til navnet på denne titel. Hvorfor, spørger du måske. Doshin the Giant var oprindeligt planlagt til at udkomme på den planlagte udvidelse til N64, kaldet DD64, der desværre kun udkom i Japan - og kun i et meget lille antal. Herhjemme fik vi ikke mulighed for at prøve kræfter med den lille ny, men Nintendo har alligevel tænkt, at vi ikke burde snydes for Doshin the Giant, så her er han til GameCube.

The legend is Alive!

Doshin the Giant er en sjov gul fyr, der dukker op af havet hver morgen for at enten hjælpe eller irritere indbyggerne på den ø, som han går i land på. Hver aften forsvinder Doshin igen, og kommer frem igen næste morgen.
Mere historie er der faktisk ikke i spillet, men det er da også nok til at bygge en hvis stemning op.

Gameplay

Har man tidligere spillet Black & White, så har man en lille ide om, hvad man kan forvente af spillet. Doshin er ikke så avanceret som førnævnte, men til gengæld er det lige til at gå til - og tit også sjovere!

Som sagt styrer man den blide, gule kæmpe, Doshin, rundt på en lille ø, hvor der findes op til flere forskellige mennesker-stammer, der bor rundt omkring på øen. Som gul kæmpe er det så ens opgave at gøre lige, hvad man vil. Det er således ikke påkrævet at hjælpe menneskene - eller trylle sig om til Doshins onde side og terrorisere dem - man kan ligeså godt gå på opdagelse.
Doshin har den evne at kunne hæve og sænke jorden, hvorved han kan skabe flad jord, huller eller enorme bjerge. Uanset hvor sjovt det er at gå på opdagelse på øen, så bliver det på et tidspunkt kedeligt, og man går i gang med selve spillet.

Som Doshin gælder det om enten at være så sød eller så ond som muligt - ligesom Black & White. Det er helt klart både sjovest og sværest at være god, så undertegnede satsede på at blive den nye moder Teresa for menneskene på øen.
Det vgigtigste for menneskene på øen er træer, hvorfra der breder sig livskraft ud i en radius omkring dem. Denne livskraft skal øens mennesker bruge, hvis de vil bygge en civilisation, så en af Doshins store opgaver er at holde menneskenes områder fyldt med træer, og da træerne efterhånden sygner hen og dør bliver det hurtigt noget, man skal lære at huske på, så

civilisationen ikke går under.
Udover at flytte rundt på træer er det Doshins opgave at gøre menneskene tilfredse, når de mangler noget. Skal jorden sænkes for at gøre plads til en bygning, så må man til det også.
Glæder man menneskene, udsender de kærlighed i form af hjerter, der - når man har et vist antal - bevirker, at Doshin vokser og dermed får flere kræfter. Er man ond ved menneskene - eller kommer man til at træde på dem - så udsender de had i form af dødningehoveder, der kun kan bruges, hvis man har et ønske om at være ond.

En vigtig ting for menneskene er at bygge monumenter, der kun kan laves vha. en specielt blomst, som Doshin må lave ved at sale en masse træer på ét sted. Spillet indeholder et væld af monumenter, og man kan næsten altid få menneskene til at bygge nye udgaver, hvis man bærer en af dem over til en anden stamme, så de kan udveksle information, hvilket er en vigtig del af spillet.

Grafik

Omgivelserne i spillet er temmelig flot lavet med flotte textures - meget a la Pikmin - og fine effekter. Det hele bliver lidt anderledes, når vi tale rom Doshin selv, som jo bare er en gul vingummibamse uden de store detaljer.
Selvom Doshin er lidt kedelig, så er grafikken generelt køn og flydende, og specielt spillets vand er flot med spejlinger m.m. i overfladen.

Lyd

Doshin kommer til live på en tropisk ø, så deror er der masser af tropiske fuglelyde at lytte til - men som man nok kan forestille sig, kan de hurtigt blive irriterende at høre på, men da der ikke er så meget andet, må man bare finde sig i det. Er man tæt på en stamme hører man noget, der skal forestille musik - men det er ikke særligt interessant at lytte til.

Konklusion

Gameplayet i Doshin går ud på at vågne om morgene, hjælpe/genere menneskene om dagen, forsvinde om aftenen og dukke op igen næste morgen. Efter hver dag gemmes ens fremskridt, som fylder 40 (!) blocks på et M59 kort!
Doshin er måske lidt langsomt at spille, men til gengæld kan holdbarheden strækkes til noget nært det uendelige, hvilket sagtens kan retfærdiggøre et køb - selv til trods for det langsomme gameplay, det store memorycard-forbrug og det lidt dårlige lydside. Kunne man lide at pusle rundt med Pikmin, så er Doshin noget i samme boldgade.